Annonce
Ugeavisen Lolland

Få hele verden på en tallerken

I integrationens tegn og på genbrugsporcelæn vil sognepræst Jesper Vigant præsentere verdens mangfoldighed gennem smagsprøver fra otte etniske køkkener. Foto: LR

Sognepræst Jesper Vigant vil fremme integrationen gennem smagsløgene.

Mad og kogekunst er også kultur, og fredag 10. august, som er Kulturdag i Nakskov, vil de kulinariske oplevelser fryde ganer i Havneværkstederne ved Toldbodkajen langs Nakskovs havnefront. Her står sognepræst Jesper Vigant i spidsen for et tværkulturelt sam-eksistens-projekt. "Smag på Verden" har han kaldt projektet, der byder på smagsprøver fra otte forskellige nationaliteter, fremstillet og præsenteret af folk, der bor i og omkring Nakskov. Folk som oprindeligt kommer fra Spanien, Frankrig. Polen, Syrien, Tyrkiet, Filippinerne, Eritrea... og Danmark.

Allerede under forberedelserne til "Smag på Verden"-projektet fik Jesper Vigant fornemmelse af, at det virker at nærme sig folk via smagsløgene:

- Jeg har kun oplevet imødekommenhed, og alle er med på, at det kun kan fremme den lokale sameksistens at bruge mad som samlingspunkt.

Helt konkret inviteres folk til at komme og "smage på verden" mellem klokken 14 og 18. Her får man en tallerken, som man så kan fylde med de mange forskellige smagsprøver og på den måde får man verden på sin tallerken.

I øvrigt en genbrugstallerken i porcelæn.

- For at undgå at bruge plastiktallerkener og andet brug-og-smid-væk service har vi lånt 200 tallerkener og lige så mange glas hos Røde Kors-genbrugsbutikken, fortæller Jesper Vigant.

Man kan købe sin tallerken for 25 kroner og på den måde støtte Røde Kors. Vil man være sikker på at få en tallerken med gratis smagsprøver fra otte forskellige lande, skal man være hurtigt ude. Der er nemlig kun 200 tallerkener at fylde med en lille verden af kulinariske oplevelser.

Prøveballon

- Det hele starter med et "hej". Det bryder isen, og når man skal smage på mad, der betyder noget for ens kulturelle og etniske baggrund, sker der noget, mener Jesper Vigant og forklarer, at "Smag på verden"-projektet på Kulturdagen er en prøveballon:

- Hvis det bliver en succes, kan projektet bruges som en skabelon, man kan vende tilbage til hvert år, hvor man bruger smagsprøverne på tallerkenen som symboler på den mangfoldighed og rigdom, vores lokalsamfund med stolthed kan præsentere.

Ligesom resten af Kulturdag i Nakskov er "Smag på Verden" støttet af Lolland Kommune, Færgen, Vestlollands Turistforening og Sandby-Branderslev Sogn.

  • I integrationens tegn og på genbrugsporcelæn vil sognepræst Jesper Vigant præsentere verdens mangfoldighed gennem smagsprøver fra otte etniske køkkener. Foto: LR
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen