Annonce
Ugeavisen Lolland

Fejrer 50-års jubilæum til halbal

Jelly Singers i 2019 versionen består stadig af Jan Ploug på trommer, Kim Bak på guitar, Steen Petersen på piano og Kim Jørli Jensen på bas. Hør dem, når de fejrer deres 50 år som band med at spille til halbal i Højrebyhallen 5. oktober. Foto: Privat

Søllested IFs halbal i Højrebyhallen 5. oktober byder blandt andet på optræden fra 50-års jubilarer.

Lørdag 5. oktober er det tid til Søllested IFs kæmpe halbal i højrebyhallen.

Festlighederne begynder klokken 18, hvor der bydes på buffet. Og så er der aftenen igennem, masser af musik, selvfølgelig dansemusik.

Hele to bands søger for levende dansemusik og også dj Lars F. er klar med masser af 60'er og 70'er musik.

De to bands man kan opleve er The Great Pretenders og Jelly Singers. Og for Jelly Singers er det en særlig optræden, de fejrer at det er 50 år siden, de begyndte at spille op til fest.

Jelly Singers blev til da tre drenge i 1968 gik rundt på Stormarkskolen i Nakskov og drømte om at spille lidt musik.

Det gjorde de noget ved i 1969, hvor Bent Harding Sørensen, Steen Petersen og Kim Jørli Jensen startede det meget unge boyband Kims Trio med en gennemsnitsalder på kun 11 år.

Der gik ikke lang tid før de første managers stod klar med en kotrakt. På et tidspunkt kom orkestret under Ole Mortensen i Nykøbing F. og de havde mange job på Lolland-Falster.

En lørdag aften da Kims Trio underholdte i Pavillon Rouge i Søllested mødte Eugen Tajmar fra en af danmarks største musikbureauer op i Søllested - klar med en ny kontrakt.

Det betød endnu flere jobs rundt om i hele Danmark.

Eugen Tajmer mente at navnet Kims Trio var lidt for ordinært og døbte derfor bandet om til Kim's Lilleputter og det blev i 1972 ændret til Jelly Singers.

Første job med det nye band fandt sted i Høve Skov. Så biludlejer Didriksens tofarvede rugbrød fik afmonteret bagsædet og blev pakket tæt og godt. Da ingen endnu var gamle nok til at køre eller leje bil, var der altid en far ved rattet.

Det blev det første af en lang række job, der bragte Jelly Singers rundt i hele landet.

Der blev spillet både i høje sko og satintøj for de unge, i habit for de unge på 40 og i cowboybukser til skolefester for de små.

I 1974 indspillede bandet deres første plade. Det skete i Tocano studiet i Hørve, hvor de brugte to dage på at indspille "Hej Hej" og "Hvorfor svarer du ikke".

De nåede næsten ind på Dansktoppen, men det blev kun til en 11. plads.

- Det var en skøn tid, vi tjente gode penge og havde få økonomiske forpligtelser, fortæller Kim Jørli.

Penge fik dog hurtigt ben at gå på. Det blev købt mange instrumenter. Der blev også investeret i orkesterbiler, hvor Jelly Singers nåede at have fire.

Den gang var der ikke mange lærepladser at få, så da Steen fik en på Nakskov Skibsværft blev den professionelle karriere aflyst. Bent kom i Livgarden og senere i politiet, så vagter og spillejob blev sværere og sværere at koordinere.

I stedet dukkede Jan Ploug op. Jan spillede i Nakskov-bandet Pax.

- Jan faldt hurtigt ind og fandt sig også i at skrue lidt ned for rocken, fortæller Kim Jørli.

Med Jan bag trommerne fortsatte Jelly Singers frem til 23. oktober 1982, hvor den første afskedskoncert blev spille.

- Vi skamspillede og - sang 'This will be our last song together', hvad det dog så langt fra blev, fortæller Kim Jørli.

I 1995 - efter 13 års pause - holdt Nakskov Boldklub sommerfest i Svingelen og her spillede alle de gamle Nakskovnavne igen, selvfølgelig også Jelly Singers. Det blev starten på en række småjobs.

I 2014 bad Søllested IF Jelly Singers om at spille til høstbal i Højrebyhallen, og siden har bandet spillet til høstfest.

- Det er mange år og kilo siden vi begyndte. Vi håber på, at mange finder vejen til Højrebyhallen og fejrer dagen sammen med os, siger Kim Bak.

Sådan så Jelly Singers ud når de spillede op til dans i 1974. Foto: Privat
  • Jelly Singers i 2019 versionen består stadig af Jan Ploug på trommer, Kim Bak på guitar, Steen Petersen på piano og Kim Jørli Jensen på bas. Hør dem, når de fejrer deres 50 år som band med at spille til halbal i Højrebyhallen 5. oktober. Foto: Privat
  • Sådan så Jelly Singers ud når de spillede op til dans i 1974. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Ny forening vil undgå lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen