Annonce
Ugeavisen Lolland

Fortsat mange købere til ledige boliger

Boligkøbere har trods stigende renter stadig gode muligheder for at realisere drømmen om bolig på Lolland-Falster, vurderer Dennis Frederiksen. Foto: Flemming Keith Karlsen/arkiv

På trods af stigende renter er det fortsat billigt at låne til boligkøb.

Den rekordstore interesse for at købe ejerbolig har nået nye højder i 2021.

Alene i årets første 10 uger er der blevet solgt 64 procent flere boliger på landsplan end i samme periode sidste år.

Nordea Kredit har derfor regnet på, hvad det i øjeblikket koster at finansiere et boligkøb på to millioner kroner.

Beregningen tager udgangspunkt i et 30-årigt fastforrentet lån med afdrag. Efter udbetalingen på de fem procent bliver der lånt 1.900.000 kroner, som finansieres med 80 procent realkreditlån og 15 procent banklån.

Det giver en månedlig ydelse på 6.740 kroner efter skat til bank- og realkreditlån.

- Det er stadig billigt at låne til et boligkøb på trods af de stigende renter, som vi har set i år. Boligkøberne har derfor stadig gode muligheder for at realisere drømmen om et boligkøb og komme ind på boligmarkedet, siger Dennis Frederiksen, indehaver af Danbolig på blandt andet Lolland-Falster.

Siden starten af februar er de lange renter steget efter en lang periode med faldende renter.

Den seneste rentebund blev nået den 5. januar i år, hvor renten var nede på 0,5 procent for et 30-årigt fastforrentet lån.

De lange renter er efterfølgende steget, så vi i øjeblikket står over for en rente på én procent.

Hvis lånet var blevet optaget på allermest gunstige tidspunkt i januar, havde den månedlige ydelse udgjort omkring 6.580 kroner efter skat for bank- og realkreditlånet.

Sammenlignet med den nuværende rente svarer det til en stigning i den månedlige ydelse på omkring 160 kroner.

- Langt de fleste familier kan godt trimme budgettet med 160 kroner om måneden, og på den baggrund kan vi tage rentestigningen roligt. Det er helt naturligt, at renten stiger, og i øjeblikket er den så lidt højere end først på året, siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit.

- Historisk set er der stadig tale om en meget lav rente, og det er derfor stadig meget billigt at finansiere sin bolig, siger hun.

De stigende renter er en påmindelse om, at konstant faldende renter ikke er nogen selvfølge.

Set i et historisk perspektiv er der imidlertid fortsat tale om lave renter, hvor de toneangivende 30-årige fastforrentede lån har en kuponrente på én procent uanset om lånet er med eller uden afdrag.

Det danske renteniveau dikteres i høj grad af den globale udvikling med særligt fokus på USA.

I USA er der i øjeblikke stigende inflationsforventninger, som hænger sammen med vedtagelsen af den 1.900 milliarder dollar store hjælpepakke samt markedets forventning om en snarlig fremgang i forbruget efter coronakrisen.

- Renten ændrer sig hele tiden, og man bør derfor købe bolig med brug for øje og med fokus på familiens behov. Det oplever vi også, at køberne gør her på Lolland-Falster, hvor der i øjeblikket er mange interesserede købere til de ledige boliger, konstaterer Dennis Frederiksen.

  • Boligkøbere har trods stigende renter stadig gode muligheder for at realisere drømmen om bolig på Lolland-Falster, vurderer Dennis Frederiksen. Foto: Flemming Keith Karlsen/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand