Annonce
Ugeavisen Lolland

Gamle børnehjemsbørn samles

Det er lidt vemodigt, at ens barndomshjem er revet ned, mener Jens Jensen, som her står på græsmarken, hvor børnehjemmet BUC lå, indtil det blev jævnet med jorden for et par år siden. Foto: Lisbet Rasmussen

69 år efter sin død bliver børnehjemsforstander mindet af nogle af de mange børn, han havde under sine vinger.

Jens Jensen kom på børnehjem, da han var 10 år. Sammen med sine tre søskende kom han - som mange andre skilsmissebørn i 1950'erne - i kommunens varetægt, som i Nakskov var ensbetydende med at blive anbragt på børnehjemmet, som dengang lå i en villa på Skovsgårdsvej.

Forstanderen for børnehjemmet hed David Larsen, og han var noget ganske særligt. Derfor er han centrum for en mindefest 17. august i år, hvor alle hans "børn" er inviteret med til at højtideligholde mindet om deres plejefar.

David Larsen døde i 1970. Allerede i 1995 mødtes omkring 40 voksne børnehjemsbørn for at ære deres plejefar i 25-året efter hans død.

Vi havde det godt, selvom vi selvfølgelig savnede vores forældre.

God opvækst

Her 24 år efter tager Jens Jensen nu initiativ til at samle sine "søstre" og "brødre" fra børnehjemmet for at mødes og mindes deres fælles barndom, som faktisk var bedre, end udenforstående umiddelbart ville forstille sig en opvækst på et børnehjem.

Det skyldes ikke mindst David Larsen, hans kone og de ansatte på børnehjemmet, som tog sig af børnene på bedste vis. I begyndelsen af 1960'erne flyttede børnehjemmet fra den gamle villa til nybyggede og moderne omgivelser på Ringvejen i Nakskov.

- På Skovsgårdsvej var der en sovesal til pigerne og en sovesal til drengene. Så det var noget af en luksus, da vi flyttede over i det nye børnehjem, hvor de fleste af os fik eget værelse, fortæller Jens Jensen, som husker sin gamle plejefar med stor kærlighed:

- Han sørgede for, at vi fik læreplads og også kørekort, som han fik billigt hos den lokale kørelærer - en slags mængderabat. Vi havde det godt, selvom vi selvfølgelig savnede vores forældre.

Det er Jens Jensen, som har taget initiativ til at samle sine gamle "brødre" og "søstre" fra børnehjemmet.

- Nogle af os bor stadig her på egnen, men de fleste af de gamle børnehjemsbørn er spredt ud over hele landet og endda i udlandet, blandt andre Peter Frederiksen, som i dag bor i Trollhättan i Sverige og i øvrigt også er med til at forberede den store komsammen i august i Nakskov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fremskudt jubilæum

Egentlig er det først i 2020, at 50-året for David Larsens død finder sted.

Alligevel inviteres de gamle børnehjemsbørn, som boede på Skovsgårdsvej og siden på Ringvejen, til sammenkomst lørdag 17. august her i 2019 - 24 år efter deres sidste møde.

Sammenkomsten begynder klokken 12 med buffet i Stormarkskirkens menighedssal og senere besøg i feriekolonien ved Stødby Strand. Det er netop besøget i Stødby, som er årsag til, at sammenkomsten er fremskyndet. For feriekoloniens fremtid er usikker. Der er stor sandsynlighed for, at den snart kommer til at dele skæbne med både børnehjemmet på Skovsgårdsvej og BUC på Ringvejen i Nakskov - nemlig at blive jævnet med jorden.

Jens Jensen håber, at rigtig mange af de gamle børnehjemsbørn har lyst til endnu en sammenkomst for at mindes deres afdøde plejefar og snakke om gamle dage.

Er du en af dem, som voksede op på børnehjemmet på Skovsgårdsvej og blev flyttet til det nye børnehjem på Ringvejen, er du velkommen til at tage del i sammenkomsten 17. august i år. Du kan melde dig til ved at ringe til Jens Jensen på telefon 21 44 87 35.

  • Det er lidt vemodigt, at ens barndomshjem er revet ned, mener Jens Jensen, som her står på græsmarken, hvor børnehjemmet BUC lå, indtil det blev jævnet med jorden for et par år siden. Foto: Lisbet Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale