Annonce
Ugeavisen Lolland

Han spreder solskin over Rødby

Venner af caféen har for nylig lavet deres helt egen foto-julekalender til Jan Kristensen, som står sammen med kunsten i caféen. Foto: Daniel Brøns

Jan Kristensen har nu i over et år drevet Café Solskin, der er for hele byen og drevet delvist af frivillige.

RØDBY Hold da op et hyggeligt sted. Pænt og rent, hyggelige møbler, lækker kunst på væggene - og smilende og imødekommende personale.

Kort sagt er det intet under, at borgerne i Rødby har taget godt imod Café Solskin, som er startet op af Jan Kristensen. Han er førtidspensionist på grund af hårdt arbejde og dårlig ryg - men er ikke en mand, der gider sidde stille derhjemme.

- Jeg brugte derfor ti år på at bygge et bindingsværkshus fra bunden, og da det var færdigt skulle jeg finde på noget nyt. Så hvorfor ikke en café, spørger den smilende tidligere flyttemand og betonarbejder, som godt er klar over, at han ikke ville blive rig på projektet.

Løber ikke rundt

- Jeg vidste godt, at det ikke ville blive noget, jeg kunne tjene penge på. For når man sælger kaffe for fem kroner og har udgifter for 10.000 kroner om måneden, så er der jo et stykke vej at gå, siger han med et grin og viser sparegisen på disken.

- Faktisk lever vi jo først og fremmest af ekstra bidrag, som folk lægger, når de er herinde. Uden dem, så ville det ikke gå, siger Jan Kristensen, der heldigvis også laver penge på andet end kaffe. Om morgenen kan man få morgenmad - med æg og bacon og meget andet for 35 kroner. Og om aftenen er der aftensmad for 45 kroner pr. portion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Elsker hans mad

Især dagens ret har virkelig tiltrukket mange, fortæller Jan Kristensen, der dagligt laver mellem 20 og 50 måltider ud af huset.

- I dag skal vi have forloren hare, og det er altså den slags retter, som mine kunder vil have, siger han og fortæller, at det især er indkøbene, der tager tid.

- Når du skal klare en ret for 45 kroner, så er man nødt til at handle billigt ind, så jeg har da heldigvis fået nogle gode aftaler - blandt andet hjælper slagteren i Våbensted med gode tilbud, så det er rigtigt meget værd, siger han.

Hjælpen går dog i høj grad også den anden vej. I skrivende stund får Jan Kristensen hjælp til pasning af caféen og madlavning af en medarbejder i jobtræning, der fortæller, at hun holder af stedet - også fordi det er blevet vigtigt for mange i byen. Mens vi taler sammen kommer en kunde- måske lidt overraskende - forbi for at hente vasketøj. Jan Kristensen forklarer.

- Han har ingen vaskemaskine, så jeg låner ham vaskemaskinen, og han må da også gerne bruge min bil, for hvordan skulle han ellers slæbe tøjet hjem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sund ernæring

For de fleste er caféens vigtigste funktion dog, at man kan få noget sund mad. For nogle borgere er det bare praktisk, mens det for andre er en nødvendighed, fordi de ikke selv kan lave mad.

- Jeg har flere pensionistkunder, der har opsagt aftalen med kommunen, fordi frisk mad jo er bedre end noget, der er opvarmet i en mikrobølgeovn. Så køber de et klippekort til 425 kroner til ti gange aftensmad, siger han.

Efter et år i Rødby er Jan Kristensen ikke i tvivl om, at han gerne vil blive ved med at drive caféen fremover også. Også selv om han har penge med på arbejde ind imellem.

- Men jeg kunne godt ønske mig, at endnu flere brugte os. Alle er velkomne til at komme her og holde møder, fødselsdage og den slags, så det må man meget gerne, siger café-ejeren, der i øvrigt også leverer mad ud af huset, hvilket også hjælper på økonomien.

Flere frivillige kunne han også godt ønske sig blev tilknyttet, for ellers bliver det lidt for hårdt i længden.

- Lidt ferie skal jeg jo have, og det har der ikke været tid til her det første år, siger han.

  • Venner af caféen har for nylig lavet deres helt egen foto-julekalender til Jan Kristensen, som står sammen med kunsten i caféen. Foto: Daniel Brøns
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen