Annonce
Ugeavisen Lolland

Helt hen til madlugen

Ifølge sportscentrets leder Janne Hansen er det alle aldersgrupper, der synes, det er smart, at man bare kan køre om til cafeteriaets bagdør og udleveringsluge og hente sin mad - helt uden at komme i kontakt med personalet eller andre. Forleden blev der i øvrigt lagt en video op på sportscentrets facebookside, hvor man kan se proceduren omkring en afhentning. Foto: Privat

Sakskøbing Sportscenter går nye kreative veje i corona-kampen.

SAKSKØBING Drive in-restaurant eller walk in-cafeteria. Begge betegnelser går an i beskrivelsen af det nyeste tiltag i Sakskøbing Sportscenters kamp for hele tiden at holde gang i en god omsætning i hallens cafeteria under coronaperioden.

- Der var én, som for sjov skrev, at nu havde Sakskøbing da fået sin egen MacSax, og vi har i det hele taget fået rigtig mange sjove og positive tilkendegivelser, siden vi fortalte om det nye tiltag på sportscentrets facebookside onsdag aften, fortæller leder af Sakskøbing Sportscenter, Janne Hansen.

Madbestilling og udlevering foregår nu på bagsiden af cafeteriaet. Foto: Privat

Ny dør med luge i

Kort fortalt går det nye tiltag ud på, at der på bagsiden af Hal As cafeteria er lavet en ny dør med udleveringsluge, kreeret kørselsskilte, nedlagt buske, flyttet container og skabt en vej over et fliseareal og langs omklædningsrum og kontor til en bagdør, hvor man kan ringe med en klokke, og så kommer ekspedienten og maden.

- Vi er nødt til at følge med tiden, og vi kan se, at med de nye restriktioner om at bruge mundbind, når man lige skal ind og hente sin mad, så er der folk, som står af. Så nu har vi sørget for, at vi ikke er i kontakt med kunderne, når de henter deres mad, og de kan svinge rundt på cafeteriaets terrrasse og køre ad en anden vej ud igen, fortæller Janne Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

450 gange stegt flæsk

Som tidligere omtalt i Folketidende har sportscentrets cafeteria fået flerdoblet omsætningen af take away-mad under coronaperioden. Således kan Janne Hansen berette om en nuværende rekord under coronaen på hele 450 gange stegt flæsk leveret ud til kunderne på blot én enkelt aften.

Med det nyeste tiltag holdes der fortsat god gang i omsætningen, og nu er det såmænd både folk i bil eller til fods, som kan tage vejen langs Hal As forreste omklædningsrum og om til den nye udleveringsluge.

  • Ifølge sportscentrets leder Janne Hansen er det alle aldersgrupper, der synes, det er smart, at man bare kan køre om til cafeteriaets bagdør og udleveringsluge og hente sin mad - helt uden at komme i kontakt med personalet eller andre. Forleden blev der i øvrigt lagt en video op på sportscentrets facebookside, hvor man kan se proceduren omkring en afhentning. Foto: Privat
  • Madbestilling og udlevering foregår nu på bagsiden af cafeteriaet. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Store skole-drømme: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt