Annonce
Ugeavisen Lolland

International skole tager form

Dominic Maher var i sidste uge på besøg på Maribo Gymnasium for at kigge på egnede skolelokaler. Foto: Lisbet Rasmussen

1. maj begynder indskrivningen på Lolland Kommunes internationale folkeskole, som lejer sig ind i lokaler på Maribo Gymnasium.

MARIBO - Hahaha, så du synes, at det lyder voldsomt med en international skole på Lolland med plads til 100 elever!

Stig Rømer Winther, direktør for Femern Belt Development, slår en hjertelig latter op, da Ugeavisen spørger ham, om det virkelig er muligt at samle 100 elever til undervisning på en international folkeskole på Lolland. For det mener han bestemt. Ja faktisk tror han, at skolens kapacitet vil vise sig for lille de kommende år, så en udvidelse vil komme på tale.

Dog bliver det nok ikke 100 elever, som skolen slår dørene op for til august. Her vil det være mere realistisk at forvente 25-30 elever, mener Dominic Maher, skolens leder.

Han har et par gange i januar holdt informationsmøder online, og her har interessen været stor.

- Jeg har blandt andre talt med interesserede forældre fra Holland og så langt væk som fra Peru. Begge familier har tilknytning til Femern, fortæller han, som helst taler engelsk, men både forstår og taler dansk.

Dominic Maher var i sidste uge på besøg på Maribo Gymnasium for at kigge på egnede skolelokaler. Foto: Lisbet Rasmussen

Lokalt samarbejde

Lollands nye internationale folkeskole får til huse i bygning S på Maribo Gymnasium.

- Her starter vi ud med fem klasselokaler, hvor eleverne kan blive undervist eventuelt på tværs af klassetrin, forklarer Dominic Maher, som bor i Køge og har otte års erfaring på internationale skoler i Danmark, senest som souschef på Sankt Josefs Skole i Roskilde.

Endnu er ingen officielt meldt ind på skolen; men der er som bemærket ikke så lidt interesse.

1. maj begynder indskrivningen officielt, og allerede her i februar går Dominic Maher i gang med at rekruttere lærerstaben.

Han er også ved at undersøge mulighederne for, at børn fra tilfytterfamilier med international baggrund kan gå i børnehave og fortsætte på gymnasium i Maribo.

- Der er allerede en del udenlandsdanskere her i området, og flere er på vej, så nogle af vore elever vil være danskere med international baggrund, fortæller Dominic Maher.

Han håber på og vil arbejde for, at tilflytterne ikke ender i en lille boble, isoleret og for sig selv; men at de derimod bliver en del af det lokale samfund - til glæde for alle parter.

Skolen lægger ud med at invitere til "summerschool" i sommerferien - hvis ellers samfundet er lukket op og igen tillader børn og unge at mødes.

  • Dominic Maher var i sidste uge på besøg på Maribo Gymnasium for at kigge på egnede skolelokaler. Foto: Lisbet Rasmussen
  • Dominic Maher var i sidste uge på besøg på Maribo Gymnasium for at kigge på egnede skolelokaler. Foto: Lisbet Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen