Irsk præst med pilgrim i hjertet

McLaughlin betyder noget i retning af "Dem fra den anden side af havet", så måske er der noget i det, når hans venner i dag siger, at han har fundet hjem til Maribo.

Skæbnen ville i hvert tilfælde, at han fandt danske Marianne på et kursus i Wales, og derfra gik tingene hurtigt. Allerede efter et par måneder besluttede de sig for at flytte fra henholdsvis Irland og København til et lejet hus i centrum af Maribo nær domkirken og torvet - og så har de været her lige siden.

For Kevin var det en fantastisk positiv beslutning, selv om det var lidt hårdt i starten:

- Det var november og mørkt og kedeligt. Og så løb jeg ind i en masse bureaukrati, inden jeg kunne komme rigtigt i gang, husker ireren, der stadig mindes, at kommunen var tæt på at behandle hans kørekort som et iransk. Derefter fulgte halvandet år på sprogskolen, som startede op samtidig med, at syriske flygtninge ankom til Maribo, hvilket ikke var helt optimalt:

- Jeg fik mange gode venner blandt flygtningene, men det var lidt kompliceret at være i klasse med nogle, der slet ikke kunne alfabetet, husker Kevin, der har gået på sprogskolen i halvandet år, inden han i dag mest lærer dansk ved at være sammen med danskere - og ved at komme på "Sprogblomsten" i Maribo et par gange om ugen.

Det meste dansk lærer han dog i forbindelse med hans og Mariannes store engagement i omkring domkirken - ikke mindst Pilgrimshuset, hvor Kevin i dag er ansat 20 timer om ugen for at hjælpe med alt mellem himmel og jord. Det bliver dog svært at begrænse det til det, da han er engageret i opgaven og ofte selv tager på egne pilgrimsvandringer for at blive endnu bedre i det arbejde, som han ofte tilrettelægger sammen med pilgrimspræsten i sognet.

Det åndelige og naturen optager både Kevin og Marianne, så ud over planlægning og deltagelse i pilgrimsvandringer, så arrangerer de jævnligt retræter for stressramte, der tager afsæt i det spirituelle og behovet for at stresse ned.

For Kevin McLaughlin har det ikke været svært at tilpasse sig arbejdet i en protestantisk kirke. Selve Pilgrimshuset er tvær-religiøst - økumenisk - og selv har han været nødt til at lægge lidt afstand fra visse dele af den katolske tro:

- Jeg har jo frasagt mig præstegerningen og er blevet gift med Marianne, som har været gift før, siger Kevin, der fortæller, at det i katolicismen ikke er tilladt at blive skilt og gift igen.

Alligevel er og bliver han katolik. Og formentlig med bopæl i Maribo fremover også.

- Det er et af de smukkeste steder i Danmark - og måske i Verden, så jeg har ingen planer om andet end at blive her, siger han og fortæller, at han føler, at han har fundet et virke, der er i tråd med hans værdier også.

Han føler sig generelt taget godt imod i Maribo, men tror også, at det irske har hjulpet ham på vej.

- Havde jeg været polak eller ukrainer, var det måske ikke gået lige så let. Danskere har et jovialt indtryk af os fra Irland, og det har nok hjulpet en del, siger Kevin, der dog ikke tror, at man bliver ordentligt integreret uden at engagere sig i en forening eller klub af en slags.
For ham er Pilgrimshuset utroligt vigtigt for hans liv i Maribo, og det var også her, han holdt sin bryllupsfest med inviterede fra hele den irske familie.

Men tilbage til Irland kommer han nok ikke.

- Jeg har boet i London og kender til de store byer, men jeg kan bedre lide de mindre byer, hvor man interesserer sig mere for hinanden, siger Kevin, der kun sjældent tager til København - efter besøget altid kommer hurtigt hjem til Maribo igen.

Læs mere på www.birgittafestival.dk og www.pilgrimshuset.dk