Johnny får ram på de gamle rotter

ØSTLOLLAND: Vi befinder os i en bygning, der mest af alt minder om en blanding mellem en maskinstation og en lade. Stedet er hemmeligt, for selv om rotter findes overalt, så vil ingen forbindes med dem. Det er også en af årsagerne til, at gårdens ejer er gået skridtet videre en den kommunale rottebekæmpelse. I stedet har ejeren kontaktet Johnny Jakobsen, der er tilknyttet Myreexpressen.dk – og er en af de få private på Lolland-Falster, der i en alder af 53 gerne tager en nat eller to på en medbragt madras for at være klar til at slå til, når rotterne kommer forbi på bestemte tidspunkt, som det også er Johnnys opgave at afdække.

- Kender jeg ikke deres rutiner og færden, så har jeg ikke en chance for at få ram på dem uden at sidde vågen med mit gevær hele natten. Jeg får derfor sovet lidt, for en vågen nattevagt bliver alt for dyrt for mine kunder, siger han.

For at finde ud af rotternes vaner er det allervigtigste våben ganske almindelige vildt-kameraer. De skal opstilles langs væggene og ved huller, hvor rotterne så ganske automatisk vil afsløre deres færden. Johnny behøver blot at gennemse videoen for nogle dage – så har han et billede af, hvor han skal stille støtter op til geværet.

- Prøv at se de her rottelorte. Jeg har aldrig set nogen, der er så store, og det vidner altså om, at der virkelig er et problem her, når de ikke er gået i en fælde før den størrelse, siger han og fremviser geværet, som han garanterer, at han rammer med næsten – hver gang.

- Jeg sætter støtterne op i en afstand, hvorfra jeg ved med sikkerhed, at jeg kan ramme dem. Selv om det er rotter, er der jo ikke nogen grund til, at de skal lide, siger han.

Selv om geværet egentlig ser imponerende ud, så er det ikke et jagt-gevær. Det er en luftbøsse i den bedre ende – og det er nok til at slå en mindre gnaver ihjel.

- Jeg har faktisk ikke jagttegn - og har heller ikke brug for det. Men man skal have tilladelse til kikkert-sigtet hos politiet, forklarer rottefængeren, der nøje har udvalgt den rigtige form for kugler, som øjeblikkeligt dræber dyret.

Alligevel skal man ikke tro, at det er en nem sag at få ram på en rotte.

- Jeg skal jo ligge det meste af natten på en madras i et opvarmet lokale, mens jeg venter på, at de melder sig. På den måde kan en nat jo hurtigt gå med halvdårlig søvn, siger Johnny Jakobsen, der med infrarødt lyd sniger sig ind til geværet en halv times tid før rotterne ankommer. Med den metode har han skudt ti rotter i det halve år han har arbejdet på gården.

- Det lyder måske ikke af meget, men når jeg genetisk er med til at holde de stærkeste gener ude af flokken, så bliver det nemmere at tage deres efterfølgere i fælder, siger han og oplyser, at ét rottepar i laboratorieforsøg kan formere sig til 650 på bare et år. I naturen er det naturligvis færre, men de spreder sig hurtigt.

Selv om Johnny Jakobsen benytter sig af fælder, så er han ikke alt for begejstret for den del af dem, der indeholder gift.

- Fælder virker generelt ikke ret godt, da der kan gå op til tre uger, inden rotterne tør nærme sig dem – og mange rotter nærmer sig aldrig fælden. Men tager de sig endelig mod til at spise af giften, så ender giften jo nemt i andre dyr som rovfugle eller ræve.

Johnny Jakobsen bruger i stedet klapfælder mest muligt.

- Klapfælder er ekstremt effektive, hvis de justeres helt rigtigt. For de skal jo først klappe, når rotten er helt inde i fælden. Ellers bliver rotten måske skadet, og det er ikke målet, siger rottefængeren, der generelt mener, at de offentlige rottefængere bruger alt for meget gift.

- Der er ingen grund til at bruge gift, hvis man bare bekæmper dem løbende. De skal holdes nede på samme måde som en græsplæne. Rotterne vil jo altid være der alligevel, så tænker man sig om, kan man godt holde bestanden nede, siger han og går en tur rundt om bygningen.

- Der er masser af huller. Jeg har sagt til ejeren, at han skal lappe dem, hvis han vil af med rotterne, der kun behøver et hul på størrelse med en tokrone for at komme ind, siger han og viser, at der også ligger korn rundt omkring fra maskinerne, når de er blevet renset.

- Det er bedst at få det fejet væk, for rotterne har det jo bedst, hvis maden ligger frit fremme, forklarer rottefængeren, der bestemt ikke mener, at hans arbejde er ufarligt.

- Rotter er ekstremt aggressive og fyldt med virus og bakterier, så man skal bruge tang og handsker, når man arbejder med dem, men efter tre år har jeg endnu ikke haft en ulykke, siger rottefængeren, der oplyser, at de allerstørste rotter kan blive 35 centimeter lange – plus halen.