Annonce
Ugeavisen Lolland

Kæmpe program bygges med fleksibel tilmelding

Til næste års udgave af Madens Folkemøde på Engestofte Gods bliver der en lang række særlige corona-foranstaltninger, som allerede er ved at blive planlagt nu. Foto: Arkiv/Anders Knudsen

Tilmeldingen foregår som et såkaldt "open call", hvor alle kan sende forslag ind.

ENGESTOFTE Tilmeldingen til programmet for Madens Folkemøde 2021 er åben. Dermed inviterer foreningen bag folkemødet alle, der har noget på madhjertet - fra jordbrugere, producenter, kokke og foodservice til iværksættere, madfolk og politikere - til at byde ind med debatter og aktiviteter til næste års program.

- Madens Folkemøde er for alle led i fødevarekæden. Vi har netop åbnet for bud på debatter og aktiviteter til programmet, og vi glæder os til at modtage branchens forslag til, hvad vi skal snakke om på Madens Folkemøde 2021, lyder det fra Frej Scherfig, folkemødechef for Madens Folkemøde.

Alle kan sende ind

Tilmeldingen foregår som et såkaldt "open call", hvor alle kan sende forslag ind. Herefter udvælger sekretariatet i tæt samarbejde med foreningens bestyrelse de debatter og aktiviteter, der skal med i det endelige program på Madens Folkemøde.

Programmet består af faglige, sanselige og involverende aktiviteter, og interesserede aktører kan bidrage til programmet i fire kategorier. Det er henholdsvis debatter, aktiviteter om madhåndværk eller for børn og unge, fødevaremarkedet og standene.

Holdet bag Madens Folkemøde arbejder i øvrigt på en række tiltag, der skal sørge for, at næste sommers arrangement bliver en god og tryg oplevelse for alle. Værktøjskassen består blandt andet af at tilpasse antal scener, rykke fødevaremarkedet og nogle scener udenfor, justere i gæsteantal og -flows samt corona-guider, der sørger for vejledning og tryghed.

Madens Folkemøde foregår 11. og 12. juni 2021 på Engestofte Gods, og der er i denne uge åbnet op for tilmelding af debatter og aktiviteter.
Den 17. januar lukker tilmeldingen med hensyn til debatter, mens der er indtil 1. februar i forhold til at melde aktiviteter til Madens Folkemøde til.
Den 25. februar får alle tilmeldte besked om, hvorvidt deres debat og aktivitet er med i programmet.
Den 1. marts lukker tilmeldingen til fødevaremarked og stande, og der vil ske en tilbagemelding fra Madens Folkemøde til førnævnte stande og fødevaremarked den 10. marts.
1. april lægges de fysiske rammer for folkemødet 2021 fast, og alle aktører får besked.
Tilmeldingen er bindende med virkning fra 7. april, og herefter hæfter man for udgifter til telt- og inventarleje med videre.
8. maj offentliggøres det endelige program til det andet Madens Folkemøde på Engestofte Gods.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fleksibel tilmelding

Et af tiltagene er en fleksibel tilmelding for aktørerne. Formatet og størrelsen på Madens Folkemøde bliver lagt endeligt fast 1. april, mens tilmeldingen for aktørerne først er bindende fra 7. april. Den fleksible tilmelding skal gøre forløbet mere overskueligt for aktørerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ekstraordinære vilkår

- Madens Folkemøde er født ud af en ambition om at forandre vores fødevaresystemer og sætte scenen for den vigtige samtale om, hvor vi skal hen som mad-land. Den mission er på ingen måde blevet mindre vigtig under corona. Derfor beder vi vores samarbejdspartnere om at vise forståelse for de ret ekstraordinære vilkår, der er for planlægningen i år. Vi tror på, at en god og åben dialog er vejen til at skabe et folkemøde, der bliver en god og tryg oplevelse for alle deltagere, tilføjer Frej Scherfig.

Tilmelding til programmet for Madens Folkemøde 2021 foregår via folkemødets hjemmeside www.madensfolkemoede.dk.

  • Til næste års udgave af Madens Folkemøde på Engestofte Gods bliver der en lang række særlige corona-foranstaltninger, som allerede er ved at blive planlagt nu. Foto: Arkiv/Anders Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Dølle-formandens råd: Sådan undgår du kø-kaos

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen