Da Søndersøhjemmet i 2021 blev renoveret, så blev det gamle skifertag erstattet med et nyt - desværre af skifer-eternit, der kun forventes at holde i 30 år, før der igen skal investeres i et nyt. Bevaringsforeningen vurderer, at det gamle - med et nyt undertag - kunne holde i 150 år - og spare både CO2 og skattekroner.
MARIBO Når Lindy Fynholm fra Bevaringsforeningen By og Land Maribo kører forbi Søndersøhjemmet, så ærgrer han sig over den renovering, der har fundet sted dernede.
- Det er utroligt, at vi ikke er blevet hørt i Bevaringsforeningen inden det her byggeri gik i gang. For det er trist, når historiske bygninger mister deres originale udtryk, og det synes jeg lidt er sket ved Søndersøhjemmet, siger bygnings-entusiasten, der undrede sig, da han pludselig opdagede forvandlingen af den gamle institution lige ved Maribosøerne.
- Jeg ville klart have foretrukket at gennemgå de gamle skifersten og genbruge de bedste af dem. Taget er efter min vurdering fra 1950'erne, og da skifer nemt kan holde i 150 eller 200 år, så ville det give mening at genbruge og måske supplere, hvis nogle få stykker var dårlige, siger Fynholm, der som tømrermester har mange års erfaring med tagbyggerier.
Dyrt at lappe
Og spørger man Jane Jakobsen, der er projektleder i Lolland Kommune med ansvar for projektet, er hun grundlæggende enig i, at det historiske udtryk er vigtigt. Sammen med rådgiveren Dan-project fra Søllested har hun vendt hver en sten - og nåede til en konklusion.
- Sagen var ret åbenlys. Vi havde i mindst 10 år brugt voldsomt mange penge på at lappe på taget, der ikke var tæt. Og hver gang man lapper på et tag i 3. sals højde koster det ufatteligt meget med lifte og stilladser. Så det var et stort ønske for Lollands Kommune at få lavet taget, så man ikke blev udfordret fremover - også fordi følgeskaderne ved indtrængende vand er ekstremt dyre, siger hun og fastholder, at skiferen var ekstremt slidt.
- Pladerne bliver tyndere og tyndere, så når man tæller årene fra 1894, så kommer man til 130 år, og det er nogenlunde grænsen for holdbarheden, siger hun og anfægter dermed den alder på taget, som Bevaringsforeningen angiver. Lindy Fynholm siger.
- Jeg kan se på gamle fotos, at der har været tegltag på en gang - alt tyder på, at det har ligget der et stykke op i 50'erne, så måske er taget kun 60 eller 70 år gammelt. Man kunne derfor sagtens have bevaret taget - og samtidig sikre mod vandindtrængen ved at lægge et godt undertag, siger han og understreger, at skifer er et naturprodukt af sten.
- Derfor slides den ikke. Men det kan godt være, at man skal sætte stykkerne bedre fast, da sømmene kan blive dårlige. Men prøv bare at kigge på Bandholm Kirke. Her ligger skiferen fra 1880 der endnu.
Jane Jakobsen afviser dog dette.
- Vi har kigget på, om det var muligt at erstatte de dårlige skifer-stykker med nyt, men dimensionerne var en udfordring, og æstetisk kunne det også blive problematisk, siger hun.
Gemmer pladerne
Den gode nyhed er dog, at en del af den historiske skifer er blevet reddet. I hvert tilfælde foreløbig.
- Vi har valgt at pakke en stor mængde de er de bedste skifer på paller, så de kan bruges i andre byggerier i kommunen, siger hun.
Dermed kan skiferen måske ende som tag på sheltere i Naturlandet - eller som tag på cykelskure og andre mindre kommunale bygninger, der ikke kræver stillads, hvis taget skulle blive utæt.
Jane Jakobsen forstår godt, at mange borgere stiller spørgsmålstegn ved om bygningsrenoveringer foregår CO2-venligt, når eternitskifer skal produceres og køres langvejs fra - i stedet for bare at forlænge holdbarheden af det eksisterende tag.
- Der har ikke været krav om at regne på CO2 ved selve byggeriet, men jeg kan fortælle, at der er blevet lagt meget mere isolering under taget, og det er gavnligt for klimaet, siger hun og tilføjer, at reglerne om CO2 og materialevalg for tiden skærpes.
- Og jeg kan godt fortælle, at der løbende kommer nye krav til hvilke materialer der må bruges i byggerier. Det gør det ikke lettere at få fremtidige projekter til at hænge sammen økonomisk, så umiddelbart skal man nok ikke vente de at vi i fremtiden får råd til at lægge rigtigt skifer for på historiske bygninger heller, siger hun og fortæller at hele projektet - inklusive rådgivning og tag på sidebygninger - har kostet cia. 10,8 mio. kroner.
Spild af penge
Lindy Fynholm mener, at det er alt for mange penge, når man allerede skal i gang med at skifte tag igen om 30 år, som er normal-levetiden for eternit-skifer.
- Nu skal man helt forfra om en kort årrække. Både i forhold til CO2, økonomi og bygningsfredning har man valgt en rigtig dårlig løsning, så jeg håber virkelig, at kommunen fremover vil blive lidt bedre til at involvere os. I det her tilfælde kunne vi helt gratis have hjulpet til at gøre projektet og resultatet både billigere og bedre, så jeg håber, at vi bliver hørt næste gang, siger han og tilføjer, at skiferen i øvrigt også forsvandt fra Borgerskolen for få år siden.
- Det er formetlig samme historie om igen, så nu håber jeg altså, at det stopper, og man bliver bedre til at søge viden og samarbejde. Jeg afviser ikke, at kommunen ved meget, men det undrer mig, at man ikke søger viden hos dem, der har erfaringen og engagementet i de historiske bygninger.
Bevaringsforeningen By og Land Maribo holder generalforsamling den 28. marts klokken 19 i Sognets Hus. Information kan findes på www.kortlink.dk/2eyvg.