Annonce
Ugeavisen Lolland

Luft-til-luft er en god mulighed

Dennis Antonisen kan kun anbefale luft-til-luft anlæg, der tjerner sig hurtigt hjem - og som også er en hjælp til køling ved ekstreme somre. Foto: Daniel Brøns

Energitilskud fra staten til luft-til-vand pumper hjælper ikke ejere af elvarme-løsninger, der ikke lige har 80.000 kroner til anlægget - plus måske 100.000 kroner til nye radiatorer. For dem kan luft-til-luft anlæg være en god løsning. Også fordi en varmpepumpe som primær energikilde altid udløser meget lavere elpris hos elselskabet.

ENERGI Hvem husker ikke de varme somre, hvor temperaturen ude og inde pludselig var på 35 grader? Her var de heldigste dem, der havde investeret i en luft-til-luft varmepumpe, for i modsætning til de vandbaserede pumpeløsninger, kan man her både køle og varme op.

Det er bare én af fordelene ved at vælge en luft-til-luft varmepumpe, som stadig er en rigtig god løsning, fortæller Dennis Antonisen, der er medejer af Østergades El i Maribo.

- En rigtig god pumpe, som kan opvarme hele stueområdet i et hus, koster typisk omkring 20.000 kroner, og den har en kapacitet, så den påvirker indeklimaet i hele huset, siger elektrikeren, der også ser en stor fordel i, at man slipper for et større byggeprojekt.

- Ud over, at man vel sparer omkring 150.000 kroner, så slipper man også for at have nye varmerør rundt langs panelerne og store radiatorer. Det er næsten helt umuligt et installere et nyt vandbåret system, uden at der følger nogle ulemper med, siger han.

God vinter

For Østergade El har det argument været rigtigt godt i de kolde uger af den forgangne vinter, hvor rigtigt mange kunder har ringet for at få noget ordentlig varme ind - rigtigt hurtigt. Og det kan man så få med et luft-til-luft anlæg, der sættes op på nogle få timer.

Ulempen ved løsningen er dog, at nogle kunder frygter, at luften "trækker" lidt mere med de luftbårne systemer. Men det kan man som regel løse, fortæller han.

- Derfor er det vigtigt, at man får fat i en elektriker, der kender til sit produkt og ved, hvor det skal sættes op, så det ikke skaber træk, siger han og tilføjer, at en del familier vælger at sætte mere end én pumpe op.

- Man kan også købe anlæg, der fordeler varmen fra én udedel til flere forskellige inde-dele, men skal man kun have varme ind to steder, er der billigere med to pumper, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Billigere el

En fordel ved at have varmpumper som primær opvarmningskilde er i øvrigt, at man får billigere el. For tiden spares ca. 25 procent af elprisen for den del, der kommer over 4000 kWH. Man skal således ikke have en særskilt måler op for at få rabatten. Men man skal huske at få anlægget registreret hos BBR og hos elselskabet først, så man er sikker på, at rabatten kommer ind.

Fordelen ved en varmepumpe er, at den - populært sagt - får fem gange mere varme ud af en KwH end en traditionel el-radiator. Teknologien virker bedst, når det ikke er ekstrem kulde, erkender han.

- Når vi når ned på 15 graders kulde - så kører forsvinder det meste affekten, med mindre man køber en pumpe, der har en meget stor effekt. Men det er jo trods alt meget få dage, at det er tilfældet, siger Dennis Antonisen, der fortæller, at han har gode erfaringer med Mitsubishi, der er rigtig god til ekstrem kulde, og at også Daikin er meget anbefalelsesværdig.

Og økonomien er god.

- Min erfaring er, at en Daikin pumpe typisk bruger 6-700 Kwh om året, når den sidder i stuen i et standardhus på 130 kvadratmeter. Så bliver det vel cirka 5000 kroner om året, og det er meget billigere end elvarmen, så på 4-5 år tjener anlægget sig hjem.

Han anbefaler, at man jævnligt får anlægget serviceret. Ikke kun for at få garantien, men også for at effektiviteten altid er i top.

  • Dennis Antonisen kan kun anbefale luft-til-luft anlæg, der tjerner sig hurtigt hjem - og som også er en hjælp til køling ved ekstreme somre. Foto: Daniel Brøns
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes