Annonce
Ugeavisen Lolland

Nyt liv i Nygade

Nygade 19 renoveres lige nu både inde og ude. Facaden og porten er blevet trimmet og baggården undergår for tiden en drastisk forandring og oprydning. Foto: LIsbet Rasmussen

Apoteker Thomas Sevel på Løve Apotek i Nakskov glæder sig til at få nyt liv i naboejendommen, som han netop har købt.

NAKSKOV Det er ingen lykke at bo ved siden af en tom og forladt bygning - heller ikke når den ligger midt i en ellers livlig handelsgade.

Sådan har apoteker Thomas Sevel ofte tænk.

Hans Løve Apotek i Nygade i Nakskov har i efterhånden nogle år været nabo til en tom butik, hvor der førhen var masser af liv, da Matas trak kunder til inden flytningen til gågaden for fire år siden.

Men apotekeren nøjedes ikke med at tænke.

Efter en længere dialog med ejeren af naboejendommen endte det med en handel, så Thomas Sevel pr. 1. september overtog Nygade 19.

Prisen var på en beskeden million, oplyser apotekeren og fortæller videre, at det ikke bliver noget problem at leje butikslokalet i Nygade 19 ud, når det først er blevet sat i stand.

- Jeg har allerede haft flere henvendelser fra interesserede - og mere vil jeg ikke fortælle om den sag lige nu, slår Thomas Sevel fast.

Nygade 19 renoveres lige nu både inde og ude. Facaden og porten er blevet trimmet og baggården undergår for tiden en drastisk forandring og oprydning. Foto: LIsbet Rasmussen

Bedre forhold for kunderne

- Jeg har i lang tid haft lyst til at forbedre forholdene omkring apoteket, fortæller Thomas Sevel og forklarer:

- Porten mellem apoteket og den tidligere Matas har i flere år stået og forfaldet. Det har ikke været optimalt for apotekets kunder at skulle passere en skummel port for at komme ind til vagtapoteket, hvor der jo er indgang gennem porten og langs baggården til naboen.

Vagtapoteket modtager i sagens natur kunder uden for almindelig åbningstid, hvor det i den kolde årstid er mørkt både tidligt om morgenen og hen på aftenen. Under de forhold kan det være lidt ubehageligt at skulle hente medicin på vagtapoteket - ikke mindst på grund af det "baggårdsmiljø", som i mange år har udspillet sig under et halvtag bag det tidligere Matas-domicil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Problematisk baggårdsmiljø

Lige nu arbejder håndværkere både ude og inde omkring Nygade 19. Porten mellem Sevels to ejendomme er blevet sat i stand, på facaden ud til Nygade eksperimenteres der med, hvilken farve der skal være dominerende, og i baggården er store mængder af buske og træer revet op.

Men helt bagest i baggården - under et halvtag, har en flok mænd i mange år holdt til. De mødes fast hver morgen ved 6-tiden for at drikke dagens første flok øl i et fællesskab, som er vigtigt for dem, men irriterende og skræmmende for mange andre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

P-pladser i gården

- Apotekets kunder skal ikke trækkes med den slags "baggårdsmiljø", siger Thomas Sevel, som har tænkt sig at etablere parkeringspladser i baggården - med indgang gennem porten fra Nygade.

- Jeg er godt klar over, at jeg bare skubber problemet hen til et andet sted i byen, når jeg lukker baggården for det øldrikkende morgenklientel. Men for mig er det vigtigere, at vagtapoteket får en venlig indgang, slutter apotekeren, som glæder sig til, at der igen kommer liv i vinduerne hos naboen.

For jo flere aktiviteter, jo bedre for livet og handelen i Nygade - ja for hele Nakskov.

Læs mere på side 9

  • Nygade 19 renoveres lige nu både inde og ude. Facaden og porten er blevet trimmet og baggården undergår for tiden en drastisk forandring og oprydning. Foto: LIsbet Rasmussen
  • Nygade 19 renoveres lige nu både inde og ude. Facaden og porten er blevet trimmet og baggården undergår for tiden en drastisk forandring og oprydning. Foto: LIsbet Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Trafik

Spektakulært syn: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle