Annonce
Ugeavisen Lolland

Sejt at være elektriker-lærling

Christian Hansen (tv) og Frederik Arildsen har ikke et øjeblik fortrudt, at de er gået i elektrikerlære. Foto: Lisbet Rasmussen

Alt for få unge uddanner sig til håndværkere, og det er svært for de unge at finde praktikpladser. Det hører man ofte. Men det billede passer ikke på Aktiv El. Virksomheden har altid 12 lærlinge og i snit 20 ansøgere, når de skal have en ny lærling.

LOLLAND - Det fangede mig med det samme. Du skal både bruge hænderne og øverste etage, og dagene er aldrig ens, forklarer Frederik Arildsen om baggrunden for, at han i sin tid valgte at gå i lære som elektriker - efter en HTX-eksamen og et kort praktikforløb hos Aktiv El i Nakskov, mens han gik i folkeskolen.

Den 24-årige elektrikerlærling er snart udlært og har ikke et øjeblik fortrudt sit valg om at blive elektriker. Det samme gælder Christian Hansen, som er 20 år og efter folkeskolen og efterskoleophold nu er et år inde i læretiden hos Aktiv El.

- Det er spændende og sjovt at se, at det virker, når man har lavet noget, siger han, som fik interesse for ledninger og volt og watt, da han under folkeskolens brobygning var i praktik i en elvirksomhed i Maribo.

- Desværre er ikke alle virksomheder lige gode til at tage lærlinge.

Aldersspænd giver dynamik

Aktiv El tæller 77 medarbejder - heraf er 12 lærlinge. To er i lære som vvs'ere, mens 10 er elektrikerlærlinge.

Der er mange fordele ved at have så stor en lærlingeflok, mener Søren Christiansen og Jens Krogh, henholdsvis administrerende direktør og teknisk direktør hos Aktiv El.

- Det giver dynamik på arbejdspladsen, og de unge er gode til at ruske op i tingene. På den anden side er det også sundt for de unge at gå sammen med de ældre svende, som har erfaring og kan lære fra sig, siger Søren Christiansen.

Jens Krogh supplerer:

- Det er godt for samfundet, at der bliver uddannet nye håndværkere, og vi kan jo ikke tillade os at brokke os, hvis vi ikke selv gør noget. Faktisk mærker vi jo selv, at det kan være svært at rekruttere uddannet, kvalificeret arbejdskraft.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prestige at gå med polsøger

Mens Aktiv El kan have vanskeligheder med at finde udlært arbejdskraft, er der ingen problemer med at tiltrække unge mennesker til lærlingepladserne. Her er i snit 20 ansøgere, når de cirka hvert halve år søger en ny lærling.

Særligt er der rift om de 10 praktikpladser til fremtidens elektrikere. For åbenbart er der mere prestige i at gå med polsøger end med rørtang eller murerske.

- Jeg tror, at det er den sværeste erhvervsuddannelse at tage, når man vælger at blive elektriker. Der er altså ikke bare tale om et håndværk, siger Frederik Arildsen. Han har allerede haft godt brug for sine engelskkundskaber ude på opgaver.

- Det er rigtigt, at elektrikerfaget kræver mange kvalifikationer. Det lægger jeg også vægt på, når jeg har de indledende samtaler med ansøgerne. De skal være gode til at formulere sig på dansk både i tale og på skrift. Desuden skal de kunne begå sig nogenlunde på engelsk, og så er de unges matematikfærdighederne heller ikke uvæsentlige, siger Jens Krogh.

Det kan godt være en fordel for de unge at være lærlinge i en virksomhed, der som Aktiv El har en vis størrelse og afdelinger i både Nakskov, Maribo, Rødby og Nykøbing.

- Vi kan tilbyde, at de unge i deres læretid kommer vidt omkring og får mulighed for at løse opgaver for både private kunder og erhvervskunder, siger Søren Christiansen.

Christian og Frederik giver ham ret. Lige nu er Christian i gang med at løse en opgave hos en af byens bilforhandlere, men Frederik hver dag kører til Knuthenborg Safariparrk, hvor han hjælper med at færdiggøre el i nogle nye grillhytter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ønske om flere lærepladser

- Desværre er ikke alle virksomheder lige så gode til at tage lærlinge som Aktiv El, konstaterer Dennis Fridthjof, afdelingsformand for Dansk El-Forbunds lokalafdeling Storstrøm.

Han fortæller, at forbundet og lokalafdelingen har flere tiltag i gang for at få lokale virksomheder til at oprette flere lærlingepladser.

En af måderne er at lave klausuler, så virksomheder ikke kan få entrepriser på store anlægsarbejder, med mindre de har oprettet et vist antal lærlingepladser. Det gælder for anlægsarbejderne ved Femern, Storstrømsbroen og Køge Sygehus.

Hvis det ikke er muligt at finde en læreplads til en lærling, kan der oprettes et skolepraktikforløb, som foregår på erhvervsskolen og gør det muligt for lærlingen at gennemføre sin uddannelse, selvom der ikke er indgået en aftale med en virksomhed om et lærlingeforløb.

Pr. 1. marts er der 10 elektrikerlærlinge i skolepraktikforløb på Celf i Nykøbing Falster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingen studiegæld

Hos Aktiv El kan Christian se frem til endnu et par år i lære - med løn. En af fordele ved at tage en håndværksuddannelse er nemlig, at man ikke står med en studiegæld, som skal afvikles, så snart man har svendebrevet i hus.

Frederik glæder sig til at blive svend til sommer. Han drømmer om at videreuddanne sig - eller måske blive selvstændig.

Helt i tråd med det, underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl, siger:

- Der er rigtig gode fremtidsmuligheder i bygge- og anlægsbranchen, hvor man får lov til både at bruge hænderne og hovedet og til at udfolde sig kreativt. Samtidig er der løn under uddannelsen og gode jobmuligheder, ligesom mange bliver selvstændige eller videreuddanner sig.

De fleste af de lærlinge, som uddannes hos Aktiv El, får senere job som svende i firmaet.

- En del af de unge tager væk fra Lolland for at videreuddanne sig, så snart de får deres svendebrev; men dem, som bliver i området, bestræber vi os på at give et job. For ofte har vi jo brug for dem til at afløse de svende, som forlader arbejdsmarkedet,slutter Jens Krogh.

  • Christian Hansen (tv) og Frederik Arildsen har ikke et øjeblik fortrudt, at de er gået i elektrikerlære. Foto: Lisbet Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen