Sognefogedvænget har en glimrende økonomi

RØDBYHAVN "Regnskabet viser en ualmindelig veldrevet boligforening der ikke kun har svaret enhver sit, men opnået en bemærkelsesværdig styrkelse over en kort årrække. På den baggrund har kommunen ikke belæg for at stille særlige krav i forbindelse med garantistillelse."

Sådan skriver byrådsmedlem Leo Christensen nu i et brev til Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen i sagen om Sognefogedvænget, der står foran en sanering, som Lolland Kommune hidtil kun har accepteret at medvirke til, hvis beboerne ikke får fortrinsret til at vende tilbage efter endt ombygning. Kommunen mener blandt andet at kunne stille kravet, fordi kommunen tager en risiko, når den garantistiller for byggesummen.

Men Leo Christensen ser ikke nogen særlig stor risiko i projektet og har nu skrevet til Lollands Kommunes borgmester. I brevet forklarer han, at der i dag er en formue på næsten 3,7 millioner kroner i foreningen, der dog også har fået nogle gældforpligtelser på cirka 3,5 millioner kroner i forbindelse med det omdiskuterede saneringsprojekt, som er igangsat af Boligforeningen Lolland, der dog som administrator muligvis ikke har haft ret til at bruge de mange penge, idet Sognefogedvænget ikke har givet de nødvendige godkendelser - og ikke har været fuldt informeret.

- Beboerne har til mig oplyst, at de ikke har været tilstrækkeligt involveret i byggeprojektet og derfor ikke mener, at de har ansvaret for hele den store gældsforpligtelse til Landsbyggefonden, siger Leo Christensen, der som tidligere virksomhedsleder i blandt andet Mærsk er vant til at analysere regnskaber.

Leo Christensen mener, at byrådet er blevet ført bag lyset i sagen, idet kommunen - imod hensigten i den almennyttige boliglovgivning - har sammenblandet ghettopakker med sanering - og det må man ikke. En pointe, der siden er blevet bekræftet af Boligministeriet.

- Vi blander tingene sammen, hvis vi som kommune finder på nogle kriterier fra en ghettoregel og blander dem sammen med reglerne om at udstede garantier for lån i Landsbyggefonden. Og da der økonomisk heller ikke er noget at komme efter, bliver man nødt til at rette ind, siger byrådsmedlemmet.

Leo Christensen vurderer nu, at Sognefogedvænget står stærkt, hvis foreningen på det næste repræsentantskabsmøde beslutter at gennemføre et saneringsprojekt på baggrund af kommunens forhåndsgodkendelse - og bare ser bort fra den tilsyneladende ulovlige klausul om "fleksibel udlejning" ved eventuel tilbageflytning efter projektet.

- Jeg tænker også, at Sognefogedvænget med rette vil kunne forlange at få en del af de 3,5 millioner kroner i projektudvikling tilbagebetalt, for - som jeg har fået oplyst - har de kun været involveret i én af de tre etaper, der har været i projektet. Så må noget af det stå for Bolig Lollands egen regning, siger han og tilføjer, at han også mener, at det bør undersøges, hvor meget det har kostet foreningen, at udlejningen er standset under projektplanlægingen - med et stort huslejetab til følge.

Han vurderer, at kommunen har et medansvar, som tilsynsansvarlig for de almene boligselskaber.

- Vores administration har været centralt placeret i hele forløbet og har vidst at disse forprojekter blev iværksat for Sognefogedvængets regning, så hvorfor har den kommunale kontrolfunktion ikke sikret sig, at den eksterne administrator havde tilladelse til at stifte gælden, spørger byrådsmedlemmet fra partiet Lokallisten Lolland, der håber på svar fra borgmesteren straks efter sommerferien.