Spild af penge at forstærke lollandske diger

Januar 2019 har været et af de mest krævende år i de lollandske digers historie. Med to stormfloder med få dages mellemrum blev det tjekket, om digerne kunne holde til ikke bare én ekstremhændelse, men to på stribe. Og det kunne de, fortæller Allan Møller, der som digechef er ansvarlig for, at de 63 kilometer med diger kan holde havet på ydersiden:

- Langt det meste af diget på Sydlolland er mellem 345 og 440 centimeter højere end dagligt vande, og det er langt, langt over det, som ligger inden for de realistiske scenarier for stormflod, siger han og fortæller, at de mest ekstreme stormflod kom i 1872 - og vandet her var mellem 290 og 310 centimeter over dagligt vande ved bunddragerne - altså stadig et stykke fra kanten, hvilket skulle være mere end rigeligt, idet der sandfodres og på anden måde sikres mod ekstreme bølger. Desuden sikrer et beredskab, at landmænd altid er parat til at komme kørende med halmballer og lukke hullet, hvis der skulle ske et brud.

Det er dog ikke alle steder, der er helt så solide som det store stykke på sydkysten. Det svageste punkt i dæmningen er fjorddiget sydvest for Nakskov ned mod Bogø, der er 285 cm over dagligt vande. Det område blev en anelse udfordret ved de to stormfloder, der medførte en vandstigning på 161 centimeter over dagligt vande, fortæller Allan Møller.

- Man kan sige, at vi fik den værst tænkelige udfordring, fordi vi ikke fik tid til at udbedre skaderne efter den første stormflod, inden den næste indtraf, men grundlæggende var vi meget langt fra et digebrud, siger digechefen, der regner det for en praktisk umulighed, at vandet nogensinde vil nå over 285 i fjorden, der er vestvendt og derfor godt beskyttet mod stormbølger fra øst.

Ved den store stormflod i 1872 nåede vandet her op på 191 centimeter over dagligt vande - altså 94 centimeter fra digekanten. Siden dengang har man aldrig været ude for noget værre, og Allan Møller har svært ved at forestille sig, at digerne ikke kan holde til alle tænkelige forhold - i hvert tilfælde i dette århundrede.

Men vælger myndighederne alligevel at følge DMI's anbefalinger, kan det koste en formue.
- Man kan ikke bare vælge den billigste løsning og støbe forstærkninger ind i digerne, da området er naturbeskyttet, så man er nødt til at forhøje med jord, hvilket også betyder, at områderne ved foden af digerne skal udvides. Det vil kræve flytning af veje og ekspropriation af ejendomme også, siger han og oplyser, at en forhøjelse af diget derfor vil blive ekstremt kostbart.

- Det kan sagtens være et projekt til 500 millioner kroner, siger han og fortæller, at en typisk husejer omkring 340 kroner om året for at være beskyttet af diget.

Allan Møller vil ikke udtale sig om, hvem der i givet fald ville skulle betale de 500 millioner kroner, da spørgsmålet stadig er hypotetisk. Men dividerer 500 man millioner med 40.000 borgere, bliver resultatet 12.500 kroner pr. borger. Et beløb, som Allan Møller dog ikke vil kommentere på:

- Mit arbejde er primært at sikre, at diget holder og formidle vores saglige vurderinger, og som vi ser det, er der intet, der tyder på, at digerne ikke kan holde de næste 80-100 år, så jeg vil anbefale at vente til man kan se, at der konkret kommer store vandstigninger i Verdenshavene, og da de jo ikke kommer over natten, vil der være god tid til at forstærke digerne i tide.