Annonce
Ugeavisen Lolland

Vestlollands klassiske kraftcenter gennem 40 år

Der er plads til 120 gæster i koncertsalen ude på det yderste Vestlolland,  som siden 2009 har dannet ramme om Elvermose Klassiske Koncerter. Arkivfoto: Flemming Keith Karlsen
I 40 år har Christine Krabbe inviteret til klassiske koncerter. Først i stuerne på Frederiksdal Gods, siden på Elvermose i en ombygget stald med en uovertruffen akustik.

HARPELUNDE: I 1982 var det første gang, at Christine Krabbe inviterede til kammerkoncert. Det var på Frederikdal, hvor hun dengang var frue på godset. Siden har hun gennem 40 år hvert efterår arrangeret en række klassiske koncerter - og det vel at mærke 40 år non-stop. End ikke corona kunne nemlig sætte en stopper for Christine Krabbes klassiske ambitioner:

- Da jeg fandt ud af, at 50 personer måtte samles, kastede jeg mig straks over små koncerter, og under det koncept blev det til fire små Elvermose-koncerter i corona-tiden, siger Christine Krabbe og fortæller om oprindelsen for de klassiske koncerter:

- For 40 år siden var der et udviklet musikliv omkring Sandby. Vores forgængere på Frederiksdal, le Maire-familien, havde også en rig musiktradition, så for at undgå at herregården skulle isolere sig i stilhed, besluttede jeg mig for at tage le Maire's musikalske traditioner op igen og gå i samarbejde med de stærke, lokale musikalske kræfter, der dengang fandtes heromkring. Det blev fra begyndelsen en stor succes, hvor gæsterene kunne gå fra den ene herregårdsstue til den anden og opleve klassisk musik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det var en åbenbaring for mig at opleve, hvordan hele huset elskede at være fyldt med musik, siger Christine Krabbe, som i begyndelsen ikke kendte en levende sjæl på den klassiske musikscene.

Men det skulle ændre sig - og da Christine Krabbe i 2009 flyttede til ejendommen Elvermose sammen med sin mand, Jon Krabbe, var grunden skabt for de i dag så berømmede Elvermose-koncerter, som afvikles i en bygning, der førhen havde fungeret som stald men i dag er en koncertsal med plads til 120 gæster og med en ganske unik og uovertruffen akustik.

Sans for nye toner

Her i 40-året for Elvemose-koncerterne glæder Christine Krabbe sig over et formidabelt jubilæums-program men sukker samtidig over, hvor omstændeligt det er blevet at være koncertarrangør.

For selvom enhvers adgang til det digitale univers i princippet skulle gøre alting lettere, så oplever Christine Krabbe det modsatte.

- Jeg nærmest hader computere, og jeg bliver så træt, når jeg skal udfylde alverdens digitale sider på en helt  bestemt måde og aldrig kan få det til at fungere på en let måde, sukker Christine Krabbe. Og det er ellers ikke, fordi hun er bagstræberisk og lukker af over for ethvert fremskridt. Snarere tværtimod. For når det gælder nye strømninger og toner inden for musik, så er Elvermose-koncerternes arrangør altid på forkant.

Det afspejler sig hvert år i Elvermose Klassiske Koncerters program, der ud over noget meget klassisk også altid byder på smagsprøver af nye strømninger fra den klassiske musikscene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stadig mere øvede ører

Blandt de mere avancerede navne, som Christine Krabbe har præsenteret i Elvermose-salen, er den danske komponist Per Nørgaard, som ikke ligefrem er kendt for let tilgængelig musik. Ja, nogle mener faktisk, at hans musik mest er for katte!

- Da jeg for nogle år siden havde besøg af Per Nørgaard, kom en af koncertgængerne hen til mig efter koncerten og sagde: "Hvis jeg havde hørt det her musik i radioen, havde jeg slukket. Men nu hørte jeg det her og forstår måske lidt af det." Det fortalte mig, at jeg faktisk kan rykke noget med mine koncerter. Det gør mig virkelig glad, siger Christine Krabbe.

- Da jeg begyndte med klassiske koncerter i 1982, ventede jeg mit femte barn og havde ikke en eneste kontakt inden for den klassiske musiks verden. Siden er jeg kommet efter det. Efter i de første år at have allieret mig med andre tog jeg selv styringen. Jeg forstår mere og mere tiden gennem musikken som kunstart. Min ører er med tiden blevet ret så dygtige til at lytte, slutter Christine Krabbe, som glæder sig meget til at tage imod musikere og koncertgæster for 40. år i træk i sit musikalske kraftcenter på en mark yderst ude på Vestlolland.


Elvermose Klassiske Koncerter 1982-2022

Elvermoses 40 års-jubilæum fejres med fire lørdagskoncerter i september og en forrygende klezmer-finale sidst i oktober:

Lørdag 3. september klokken 16: Kvindestemmer med mezzosopran Idil Alpsoy, pianist Christine Raft og skuespiller Lisbeth Wulff.

Lørdag 10. september klokken 16: Kullbergs Laboratorium med cellist Jakob Kullberg og et kollektiv af internationale musikere.

Lørdag 17. september klokken 16: Concerto Copenhagen med violinisterne Frederik From, Jesenka Balic Zunic og Antina Hugosson samt cembalist Lars Ulrik Mortensen. 

Lørdag 24. september klokken 16: Messian Quartet Copenhagen opfører "Kvartetten til Tidens Ende" - en af de mest bevægende kompositioner af Olivier Messian.

Lørdag 22. oktober klokken 16: Mames Babegenush spiller klezmer-musik, hvor den oldgamle jødiske folkemusik fra Østeuropa blander sig med stærke skandinaviske rødder. 

Læs mere på elvermosekoncerter.dk

  • Der er plads til 120 gæster i koncertsalen ude på det yderste Vestlolland,  som siden 2009 har dannet ramme om Elvermose Klassiske Koncerter. Arkivfoto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

Store skole-drømme: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Politik

Lollik bliver spidskandidat

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt