Annonce
Underholdning

Afslappet sikker dynamik

FT PRØVEKØRER Ford Focus med automatgear og den store dieselmotor

Der bydes op til afslappet kørsel i en bil med høj sikkerhed og masser af dynamik.  
Så kort kan man spidde Ford Focus 2,0 TDCi DPF aut. Titanium med 136 hestekræfter.
 
Oversat til mere almindeligt dansk handler det om topmodellen i Focus-diselserien med sekstrins automatgear - et gear, der giver mulighed for at skifte selv, men som gør det så fremragende uden ryk, at det er fint at overlade det arbejde til mekanikken selv.
 
2,0 common rail dieselmotor yder 136 hestekræfter, den har dieselpartikelfilter og byder på en brændstoføkonomi i nærheden af 16 kilometer på literen - og markant længere, hvis bilen bruges mest på lande- og motorvejen.
 
Som med alle dieselmotorer er det ikke antallet af hestekræfter, der betyder voldsomt. Det handler om drejningsmomentet, som her er på 320 Newtonmeter med et CO2-udslip på 154 gram pr. kilometer. Det rækker til en tophastighed på 200 kilometer i timen og en 0-100 tid på 9,9 sekunder.
 
Dejlig farve



Ford Focus generer ikke nogen, men byder heller ikke på de voldsomme designmæssige spræl. Til gengæld er der masser af spræl og køreglæde i både undervogn og motor.Foto: Mogens Thomsen

Ford Focus virker måske en anelse anonym i gadebilledet, men i den friske blå farve (kaldet Vision) bliver der lagt mærke til bilen. Efter en uendelig lang række testbiler i enten sort eller metalgrå er det lige før, man bliver i godt humør af en bil med lidt farve.  
Baglygternes skrå placering og tågebaglygterne bliver en vigtig del af udseendet med den røde farve i kontrast til den blå. Og så gør de 16" 20-egede alufælge ikke synsindtrykket dårligere.
 
Indvendig byder Focus på en god kørestilling, der er fin plads foran, hvor man sidder fortrinligt i sæderne, og rimelig plads ved bagsædet. Fire granvoksne danskere skal file lidt på pladsen for at finde sig til rette.
 
Bagagerummet rummer 396 liter og er let at komme til. Læssekanten er dejlig lav. Med bagsæderne lagt ned er der plads til 1.144 liter.
 
Sikker
 



Nydeligt interiør, let i brug. Automatgearet giver mulighed for at skifte selv - men hvorfor gøre det, når mekanikken klarer arbejdet til topkarakter?Foto: Mogens Thomsen

Man befinder sig godt bag rattet, der er fint overblik også skråt bagud. Vi havde den fem-dørs hatchback til test, og fem døre er et must, hvis man skal udnytte bagsædet - enten til passagerer eller til bagage.  
Dieselmotoren lader sig høre ved koldstart, men lyden bliver meget hurtigt til en dejlig svag brummen under acceleration og ellers stort set intet.
 
Focus har som Mondeo et godt bid i vejen. Nu lægger en bil med automatgear ikke op til sjov kørsel i svingene, men selv om man provokerer Focus ved at lave kørefejl, er den meget let at hale sikkert med rundt. Selv ved høj hastighed.
 
Og á propos sikkerhed, så er Focus godt med fremme med fem stjerner i Euro NCAP, og i listen af sikkerhedsudstyr savner vi kun knæairbag til føreren. Udstyrsmæssigt er Focus pænt med. Titanium byder blandt andet på tozonet klimaanlæg, fartpilot, el-spejle med varme, el-ruder for og bag, regnsensor og automatisk nedblændeligt bakspejl.
 
380.500


Prisen for den 136 hestes Titanium med automatgear er 380.500 kroner plus levering - hvis man kan nøjes med 100 heste og 265 Newtonmeter (samme brændstoføkonomi) er prisen 351.500 kroner plus levering.  
Ford Focus er en velkørende bil, og med den stærke dieselmotor er der power nok til alle opgaver. Det giver en god portion ro i kørslen at vide, at man har kræfterne, hvis det pludselig bliver nødvendigt at trække fra.
 
Med automatgearet bruger man ikke denne udgave som "gaderacer". Den er skabt til afslappet kørsel, hvor man sagtens kan komme højt op i fart uden at blive stresset af den grund. Ford yder to års mekanisk garanti og 12 års garanti mod indefrakommende rust.




Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre