Mange føler sig snydt af den danske sommer og håber nu på en Indian Summer. Men hvor stammer begrebet fra?
I øjeblikket får jeg tit forespørgsler på, om ikke der snart kommer en Indian Summer. For mange har jo opfattelsen af, at vi er blevet snydt for solen i sommer, og som et plaster på såret kunne man jo godt tænke sig en periode her i efteråret med varme og sol - for det forekommer jo ind i mellem og en sådan periode kaldes ofte Indian Summer, Men hvorfra kommer dette begreb og hvad er egentlig forskellen mellem dette og begrebet "Sensommer". For at tage det sidste først, så skal sensommeren opfattes som en direkte forlængelse af sommeren, som det for eksempel kan ske i september. På det tidspunkt er naturen i gang og derfor endnu mest grøn. Så efterårsfarverne ikke rigtig begyndt at vise sig endnu. Her er vi ved et af elementerne ved Indian Summer, nemlig farverne. Ikke overraskende menes udtrykket at komme fra Nordamerika, men her taber oprindelsen sig lidt i historien. Man kan spore begrebet tilbage til 1700-tallet, hvor en sådan varm periode kan findes fra oktober til december. At den ikke forekommer tidligere skyldes, at der gerne skal have været en kortvarig kold periode med lidt nattefrost. En sådan kulde vil fortælle træerne, at de skal til at lukke ned for vinteren og så kommer rødfarvningen af bladene ret hurtigt. Man kan se på satellitbilleder af skovene i Nordamerika, at en sådan farveændring kan forekomme i løbet af tre til fire dage, hvis temperaturen lige er til det. Efter kuldeperioden skal varmen så komme igen med det resultat, at vejret bliver mere diset. For efter den kolde periode er jordoverfladen kold, og det afkøler den varme luft, som derved bliver mere diset og med tåge i nattetimerne. En af forklaringerne på selve ordet går på, at indianerne brugte en sådan varm og rolig vejrperiode til at blive længere på jagtmarkerne, eftersom dyrene fortsatte deres græsning. Det let disede vejr var desuden en hjælp for indianerne, så de kunne komme tættere på jagtbyttet. Af den grund blev indianerne simpelthen længere nordpå i længere tid, inden de trak sig tilbage mod syd til deres vinterområder. En helt anden mulighed er at sejlskibe i det Indiske Ocean tidligere havde skrevet I.S. på skroget, som en form for lastemærke. I sensommeren forekommer ofte en rolig og lun periode i det Indiske Ocean, hvor skibene så kunne laste lidt ekstra uden den store risiko. Så I.S. kunne i den sammenhæng betyde Indian Summer. Hvorvidt vi her i landet får en sådan lun og stille periode er der en reel chance for. Højtryk ligger i Danmarks umiddelbare nærhed, og der skal ikke så meget til, før det bringer os en indian summer.