- Intet som følelsen af at komme hjem

Folketidende.dk bliver læst af mange - også ude i den store verden, hvor mange borgere fra Lolland-Falster har bosat sig.

Hvad enten det er for en stund eller for altid, så følger de stadig med i de lokale begivenheder via www.folketidende.dk, der kan læses når som helst, hvor som helst og af hvem som helst. Blot man er i nærheden af en computer med internetforbindelse...

Men hvem er læserne derude i den store verden - og hvordan er de endt, hvor de er? Mød en af dem, Thomas Pedersen, her:


”Det er i bogstaveligste forstand, at jeg sender de varmeste julehilsener fra Qatar i Mellemøsten, som jeg siden maj i år har kunnet kalde mit seneste hjemland. Her i måned nyder vi stadig dagtemperaturer omkring de 28-30 grader, og med en lav luftfugtighed i tillæg, føles det mest som en god sydeuropæisk sommer for tiden.

Det kræver sit at komme i julestemning, når man dagligt kan nyde en tur til stranden eller sidde på en fortovscafé i hovedstaden Doha i shorts og T-shirt og nyde en is-kaffe sammen med vennerne. 

Grunden til, at jeg nu er bosiddende i Qatar, er nok en blanding af eventyrlyst og et ønske om prøve noget nyt indenfor mit fagområde. Jeg er uddannet pilot på SAS Flight Academy i Bardufoss i Nordnorge, 2000-2002.

Efter endt skolegang, så markedet for piloter ikke godt ud. Først og fremmest var eftervirkningerne af 9/11 angrebet på USA stadig meget tydelige. Jeg brugte de næste to år på at søge forskellige flyselskaber, og det var ikke før i 2004, da jeg fik et tip fra en ven om, at en skole i England skulle bruge nye håbefulde piloter, at det lykkedes mig at “få foden indenfor døren”.

Jeg blev ansat som styrmand hos det, der i dag hedder Thomson Airways. Det er en charter operatør, som er en del af et større selskab, som også Startour i Danmark hører under. Jeg blev baseret i Manchester i England og fra 2005 og frem til maj i år, var fodboldbyen mit nye hjem.

Desværre begyndte krisen at kradse igen i 2008 og som en konsekvens deraf, måtte Thomson skære i antallet af fly og personale. Jeg valgte selv at opsige min stilling, dels fordi jeg godt kunne tænke mig at prøve noget nyt, og dels for at give nogle af de “lokale” piloter mulighed for at blive i Manchester og England. 

Blandt de selskaber, jeg søgte til, var Qatar Airways et af de mest spændende valg, med en stor ekspansion af fly og ruter planlagt frem til 2013. Jeg takkede ja til jobbet og flyttede til Doha 1. maj 2010.

Det må siges at være den største omvæltning for mig til dato, og jeg synes efterhånden, jeg har prøvet en del. Først og fremmest er varmen om sommeren virkelig en prøvelse. Det kan i juli og august blive over 50 grader, så det handler om at være så lidt udenfor som muligt. Selv om aftenen kommer temperaturen ikke under 40 grader, så for alle huse og biler er aircondition en absolut nødvendighed.

Der er også visse ting, som man skal vænne sig til ved at flytte til et muslimsk land. Qatar har 1,7 millioner indbyggere, men af dem er kun 250.000 qatarer. Resten er tilflyttere fra det meste af verden, som nu arbejder og bor i landet. Den overvejende del kommer dog fra den muslimske del af kloden, og landet baserer også sine love og regler på et islamisk fundament. Det er dog en moderne tolkning af islam, og alle, som bor i landet, har ret til at praktisere deres egen religion.

Qatar har gennemgået en rivende udvikling de sidste årtier, og det virker som om, at landet på mange måder er splittet mellem traditionel arabisk livsstil og et mere moderne livssyn.

Jeg mødte for nylig en qatarisk mand, da jeg tankede benzin på den lokale benzinstation. Han var interesseret i min bil, da han skulle finde en ny bil til sin kone. Jeg forklarede ham, hvor jeg havde købt bilen, men han ville hellere, at jeg skulle vise min bil til hans kone, så han inviterede mig på middag, for at hans kone således kunne bese bilen.

Vi havde en rigtig hyggelig aften, og jeg lærte rigtig meget om det livssyn og den udvikling, som de og landet har gennemgået. Det virkede på mig som om, at Qatar meget gerne vil være en del af det moderne verdens samfund, men at de vil gøre det på deres måde og det kan man vel ikke klandre dem for. De har unægteligt fået muligheden for at sætte sig selv på verdenskortet med udnævnelsen som vært for fodbold VM 2022.

En af fordelene ved at arbejde for et muslimsk selskab er, at ikke alle holder jul, så det har til stor glæde for mig kunnet lade sig gøre at få juleferie og komme en tur hjem til Lolland for at fejre højtiden sammen med familien.

I de år, jeg har været bosat i udlandet, har det altid været betydet meget for mig, at min familie har støttet mig og har gjort en indsats for, at vi alle kunne mødes, når jeg kom hjem. Jeg kan med hånden på hjertet sige, at jeg ikke ville kunne rejse så meget og gøre de ting jeg gør, hvis det ikke havde været for det faste “anker” jeg har på Lolland.

Jeg er opvokset på en gård på Østlolland og er den ældste af fire børn. Der var altid arbejde, der skulle gøres på gården, og jeg lærte fra en tidlig alder, hvad god “arbejdsmoral” vil sige, og det er noget, jeg har taget til mig i mit voksne liv.

En anden egenskab, som jeg har fået ved at være opvokset på Lolland-Falster, er helt klart at holde fødderne fornuftigt plantet på jorden. Det hjælper utroligt meget, når man er ude i den store verden, at man ikke er bange for at være, den man er. Det kan indimellem gå meget stærkt, og derfor er det så meget desto vigtigere, at man ikke mister jordforbindelsen. 

Jeg vælger at tro, at det er noget, som mennesker - uanset hvor man er i verden - kan relatere til og som tiltaler de fleste. Folk flest åbner lettere op overfor et menneske, som de kan mærke er oprigtig overfor dem.

Når folk spørger mig, hvor jeg kommer fra, svarer jeg altid, at jeg er fra en af to små ører i det sydøstlige hjørne af Danmark, for lad mig nu være ærlig: Der er ikke mange udenfor landets grænser, der ved, hvor Lolland-Falster ligger. Men hvis de virkelig vil vide mere om stedet, fortæller jeg altid om det lille samfund, hvor de fleste kender hinanden, og i hvert fald kender nogen, der kender dig. 

Hvor naboen eller vennerne altid har tid til en snak over en kop kaffe eller the, hvis du skulle komme forbi. Hvor isen mellem folk altid kan brydes med indgangsreplikken: “Det er godt nok lidt af et vejr, vi har haft på det sidste”!

Jeg er meget stolt over og glad for at komme fra Sydhavsøerne, der er intet som følelsen af at komme hjem, for det er virkelig her, jeg føler mig hjemme, uanset hvor jeg bor i verden. Det er helt sikkert også derfor, jeg ser rigtig meget frem til at holde juleferie og hilse på venner og familie og fejre jul på god traditionel vis. 

Rigtig glædelig jul.”