Formålet med forældreansvarsloven var at sikre fædrenes rettigheder ved skilsmisse. Det er dog fortsat sjældent, de får hovedansvaret for børnene.
Da Folketingets politikerne i 2007 vedtog forældreansvarsloven, var en af hensigterne at sikre, at fædre blev ligestillet med mødre i skilsmissesager, hvor børn er indblandet. Men nu viser det sig imidlertid, at det er lige så sjældent, som før loven, at fædrene får hovedansvaret for børnene efter en skilsmisse. Det skriver Information.
- Der hersker en gammeldags forestilling om, at moren utvivlsomt er den bedste forælder i både Statsforvaltningen, men oftest også blandt dommerne, der fælder dom i disse sager, siger Lars Borring, der har været praktiserende familieadvokat igennem 40 år.
Når et forældrepar bliver skilt, sondrer man imellem bopælsforælder og samværsforælder. Bopælsforælderen er den, der har barnet boende og modtager børnepengene, mens samværsforælder skal søge om samvær.
I 2007 endte 11,8 procent af alle børn med deres far som bopælsforælder. Det tal var i 2011 på 12,6 procent, mens det i 1980 var på 13,3 procent.
- Det er næsten deprimerende at se, hvordan ligestillingen på dette område har stået stille igennem snart 30 år, siger Lars Borring til Information.
Han understreger, at selv om forældreansvarsloven lovede at gøre op med denne udvikling, har den ikke haft succes med forehavendet. I Foreningen Far vækker tallene undren.
- Vores indstilling er, at barnet har bedst af at have begge sine forældre i sit liv. Og derfor undrer det os meget, hvorfor loven overhovedet ikke har sat ind, som den lovede, siger Lars Hansen, der er formand for den københavnske afdeling af foreningen.
- Det fastholder ikke alene fædrene i en fuldkommen umulig situation. Det er heller ikke i børnenes interesse, siger han.
/ritzau/