Majestætiske musvåger ved Flintinge

Af Niels-Jørgen Tortzen
weekend@folketidende.dk
Carina, Flintinge, min sår-sygeplejerske brugte forleden det flotte udtryk majestætiske om de musvåger, der færdes ved åen. Hun har endda også fiskehejrer, for der er en koloni i nærheden.
Jeg fik kun lige nævnt, at hun kan se endnu mere majestætiske rovfugle, nemlig den dobbelt så store havørn, ved Maribo søerne, specielt er der tit ved Søholt og Søndersø gode kik.
Ved musvågerne blev jeg fanget af det gode udtryk, mens Peter Hansen, tidligere Barup, onsdag 18. februar havde en stor fugleoplevelse, da han fra Sundby cyklede hjem over broen: Seks gultoppede lappedykkere lå i det klare vand og dykkede, så han kunne se, hvordan de forunderlige lappedykkerben arbejdede. De var der endnu fredag den 20., hvor han havde kikkerten med, og nu var han ikke i tvivl: Det var sorthalsede, på vej sydpå. Han havde om onsdagen ikke kikkert med og var derfor i tvivl, om det var sorthalsede eller nordiske lappedykkere.
Flere ornitologer kontaktes om det sjældne syn, til sidst løstes det foreløbig af Hans Lind i Gedser, der fastslår, at arten må være nordisk, da de sorthalsede først kommer om et par måneder.
Her rejser Leif Clausen dog tvivl, fordi vi endnu ikke kender betydningen af klimaændringerne, tænk på mudderkliren (Afrika) overvintrer, den blír i Hesnæs...
Men en tredje fuglekender, Kurt Bonde, Nykøbing, fortæller den 22., at han klokken 13 har set to aktivt dykkende, men ikke tør bestemme arten. Kalenderen Netfugl på internettet har kun 20 febrar-meldinger i Danmark siden 1970'erne, men 200 af den nordiske, så...
Selv havde jeg for 4-5 vintre siden en lignende fugleoplevelse: I strømmen ud for Lergraven på Østerbro lå 3-4 gultoppede lappedykkere, og jeg mener, jeg blandt andet med hjælp fra Hans Lind bestemte dem til nordiske, så de kan åbenbart godt lide sund-vandet ved Nykøbing.
Nu må jeg lige indskyde, at der foruden min sygdom er kommet en forsinkelse mere ind for fugleartiklerne: Folketidende har ændret sine tillæg, som man kunne læse lørdag den 2. Det betyder for eksempel, at denne artikel skal afleveres 25. februar, og foreløbig færdigskrives i dag 24. februar. Læserne må bære over, designet skulle blive bedre...
Af mine egne fuglenotater er kun at nævne, at der fløj 50-60 sjaggere over Bakkehuset 17. januar, og at spurve og mejser startede fuglekoret, ja, den 13. februar hørte jeg en ringdues kurren fra en villahave, og i tidligere, milde vintre har jeg hørt dem før jul, men deres ynglesæson er jo nu også næsten hele året.
Den 15. kom en spurvehøg lavt over sneen, og jeg har set solsorte og hørt deres lyd, dog ikke sang, men de to æbler, jeg har smidt ud, lod de først ligge, så kom der knagfrost natten til den 17., og om morgenen var solsortene i gang og snart hakkede de æbler i sig.
Og så fik jeg det råd at give fuglene de tørre rosinboller, som et par heste ellers fik, og det var en succes: Den 18. om morgenen stod solsorte-menuen på bagerbrød, og det opdagede mågerne hurtigt, så 15-20 hættemåger med røde ben og og en enkelt af de store hav- eller sølvmåger, dem med rød plet på det kraftige næb, fik snart gjort kål på franskbrødet, så der kun var smuler tilbage. Dagen efter var der en måge med grønlige ben, en stormmåge.
Foreløbig begynder jeg ikke på den bedste fuglemad: Solsikkefrø, mest fordi de var så usmarte at smide det flotte fuglebræt, min søn havde købt, i containeren for brændbart...

Har du en god fugleoplevelse, så mail den til weekend@folketidende.dk.