Annonce
Underholdning

Med mor på Roskilde Festival

Foto: Marta Gramstrup Rasmussen

13-årige Frederik fik sin Roskilde-billet i Fødselsdagsgave. Og nu er han bidt af stemningen.

Selvom regnen hele fredag formiddag faldt tungt fra en mørk himmel over Roskilde Festival, lagde det ikke en dæmper på de mange festivalgæsters humør. Og for især en person gjorde regnen absolut ingen forskel. 13-årige Frederik fra Nykøbing havde fredag nemlig sin debut på festivalen.

- Her er simpelthen så hyggeligt, og alle er bare så glade. Det er som om, alle er en stor familie, hvor alle snakker med hinanden. Det er svært ikke også selv at blive i rigtig godt humør, siger Frederik med et smil, der siger alt. For når Vilde Vulkaner i Vordingborg er den eneste festival, man har været på, så er Roskilde overvældende.

Frederik fik sin endagsbillet til festivalen af sin mor, da han i midten af juni blev 13 år. Hun ønskede at give ham en oplevelse – og noget andet end de fodboldkampe, han normalt er til.
- Jeg tænkte, det kunne være sjovt at give ham en festivaloplevelse, men så skulle det også være den bedste. Derfor blev det Roskilde Festival, fortæller Frederiks mor Helle Bertram, der selv har været der to gange tidligere.

Frederik havde da også hørt om festivalen. Han havde bare ikke drømt om, at han skulle stå her allerede nu.
- Folk kigger lidt, fordi jeg ikke er så gammel. Men de er også ekstra søde. For eksempel blev jeg til en koncert spurgt, om ikke jeg ville lidt længere frem og stå, fortæller han.

For Frederik skal meget af dagen bruges til at gå rundt og indsnuse de mange indtryk. Men en koncert vil han dog nødigt gå glip af, selvom den ligger lidt sendt; nemlig Malk de Koijn, der spiller på Orange Scene klokken 01.00.
- Dem kender jeg fra radioen. Og jeg glæder mig til at høre noget på Orange Scene og se, hvor mange mennesker, der er, siger han.

Noget andet, Frederik glæder sig til, er at komme hjem og fortælle sin klasse på Sct. Joseph Søstrenes Skole om sine oplevelser. Og så er det næppe sidste gang, han er på Roskilde Festival.
- Jeg skal have armbånd hele vejen op til skuldrene. Jeg tager i hvert fald ikke dette armbånd af lige foreløbig, siger med stor overbevisning i stemmen.

  • Foto: Marta Gramstrup Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser