Vred vandrefalk og gyw-fugle

Fugleklummens gode meddeler på Bøtø, Henrik Ortved, oplevede 19. oktober et helt udsædvanligt rovfugledrama. Han stod i tårnet og så en meget stor vandrefalk komme flyvende og slå imod en fjeldvåge, der sad på en pæl. Fjeldvågen er den nordiske musvåge - større end vandrefalken - og i gamle dage kaldte man den for vintermusvågen, fordi den kommer til Danmark om vinteren fra Norge, Sverige og Finland.

Fjeldvågen blev smidt ned i græsset, men kom op igen og satte sig igen på pælen. Hvorefter vandrefalken lavede et sving og slog den ned i græsset igen. Ikke nok med det - der kom en blå kærhøg flyvende, og den blev også overfaldet af vandrefalken. Kærhøgen er en meget smuk fugl - lyseblå med sorte vingespidser. Det vides ikke, hvorfor vandrefalken gik amok på den måde - sandsynligvis, fordi de andre fugle var kommet ind på dens revir. Ingen af fuglene kom for alvor til skade - men de fik slået nogle fjer af.

Sidst i november har Henrik Ortved desuden set 35 sangsvaner i Bøtø Nor foruden en sort svane. Den sorte svane hører hjemme i Australien, så der må være tale om et eksemplar, som har forvildet sig ud fra en dyrepark.

Også fra et sygehus kan man gøre fugleiagttagelser - midt i november hørte jeg fra vinduet nogle fugle, der fløj henover og sagde: Gyw, gyw. Jeg kom i tanker om, at jeg i min barndom i Hillerød havde hørt om gyw fuglene - at gyw-gyw lyden skulle stamme fra fløjlsænder, som kommer nordfra og overvintrer i Danmark i meget stort tal. Deres gyw-gyw lyd er meget tydelig at høre, man er ikke i tvivl. Jeg slog op i Niels Kærbøllings gamle fuglebog, men kunne ikke finde noget om det. Så måske er der tale om et rent nordsjællandsk udtryk. Hvis nogen læsere har hørt om gyw-gyw fuglene hører jeg gerne fra dem, helst pr. brev.

Biolog Svend Aagaard i Kettinge så forleden en skovsneppe, der rastede i hans have. Det er sent på året, men det kan forekomme i november. Skovsneppen er en trækfugl og kendt af mange mennesker. Den har et meget langt næb og en smuk fjerdragt i forskellige brune nuancer. Svend Aagaards have er for resten en god fuglehave, hvor han tidligere på året så et helt kuld på tolv unge agerhøns.

Der er også nyt om ringduen, som jeg har skrevet om i tidligere artikler. En dag, da dyrlæge Westh kørte mig en tur i kørestol på Strandboulevarden, så vi en større flok ringduer, cirka 50 i alt, på græsset under nogle store fyrretræe i haven til en af de gamle overlægeboliger. Han fortalte, at han engang har set en ringdue, der havde et helt agern i maven - så ringduerne gør sig åbenbart til gode med alle former for frø.

Til sidst en fortsættelse på min artikel fra sidst om silkehalerne. Jørgen Stubgaard, som er naturvejleder i Hjørring i Nordjylland, har nemlig set store flokke på 2-300 silkehaler. Så de kommer også over Sverige og Kattegat - ikke kun over Østersøen, som jeg skrev sidste gang.



Denne artikel er skrevet på Nykøbing F. Sygehus, hvor forfatteren for tiden er indlagt efter en blodprop. Heldigvis fortsætter meddelerne med at sende fugleiagttagelser. Næste artikel: Mysteriet om gyw-fuglen opklaret.