Annonce
Vejret

Snerydningshjælp fra nabo guld værd

Foto: Ægteparret John og Eva Jensen er mere end taknemmelige for den frivillige hjælp til snerydning de har fået fra Steen Mikkelsen.

På Hæsøvej ved Vejleby på Sydlolland bor Eva og John Jensen. De har flere gange denne vinter været afskåret fra enten at kunne komme hjem eller komme ud på grund af lukkede veje.

- Hver gang det blæser lidt, så fyger vores indkørsel, og småvejene rundt om os, til. Det er sket et utal af gange denne vinter. Vi har boet her fem og et halvt år, men har aldrig prøvet det så voldsomt før, lyder det fra Eva Jensen.

Men når nøden er størst, så er hjælpen nær. Eller i hvert fald nogle få kilometer borte, nemlig hos ”naboen” nogle kilometer væk, Steen Mikkelsen, der bor på Kaj Munksvej.

- Vi kendte ham ikke, men hørte fra andre at han havde en rendegraver og at han hjalp andre i området i samme situation som os. Desperate var vi jo, så vi ringede til ham, fortæller John Jensen.

Og siden har Steen Mikkelsen flere gange gravet indkørslen hos Eva og John Jensen fri for sne.
- Nu behøver vi ikke at ringe efter ham mere. Nu kommer han bare af sig selv. Onsdag aften lukkede det hele til igen, men kort efter det var holdt op med at fyge var både indkørsel og veje igen ryddet. Det var Steen der lige havde været forbi, fortæller Eva Jensen.

Ægteparret er mere end taknemmelige for den frivillige hjælp de får fra Steen Mikkelsen.
- Han er en rigtig guttermand. Det er fantastisk, at han vil hjælpe os. Det er som om vi, selvom vi bor mange hundrede meter fra vores naboer, rykker tættere sammen i denne tid, siger de.
Steen Mikkelsen er en beskeden mand, når man spørger til, hvorfor han lægger så mange frivillige timer i at rydde indkørsler og veje i Vejleby-området.

Steen Mikkelsen i hans rette element. Foto: Claus Hansen

- Det er jo nok sådan, at jeg ikke kan sige nej, når folk ringer og fortæller at de er sneet inde eller kørt fast. Jeg ved ikke hvor de har fået mit nummer fra, men det er jo noget der rygtes, griner han.

Småvejene i Vejleby-området er langt fra de første, som den kommunale snerydning har mulighed for at rydde – og så er det, at Steen Mikkelsen træder til – og det har han heller ikke noget imod.

- Det er jo også lidt sjovt at køre ud med sin rendegraver og tage kampen op mod sneen. Og så er det rart, at kunne gøre andre mennesker glade, siger Steen Mikkelsen.
Han har slet ikke tal på, hvor mange biler han har trukket fri, og hvor mange indkørsler han har tømt for sne. Men han er fortsat klar til at tage kampen op mod snemasserne, hvis der skulle falde mere sne.

  • Foto: Ægteparret John og Eva Jensen er mere end taknemmelige for den frivillige hjælp til snerydning de har fået fra Steen Mikkelsen.
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud