Nær Blokhus kom en 15-årig dreng alvorligt til skade i en knallertulykke og er fløjet til Aalborg Sygehus.
En 15-årig dreng er i helikopter blevet bragt til Aalborg Sygehus i kritisk tilstand efter en soloulykke på knallert.
Det skriver Nordjyllands Politi tidligt lørdag morgen på Twitter.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 01.40.
Den fandt sted på Lundergaardsvej nær Pandrup, som ligger tæt på Blokhus i Nordjylland.
De pårørende er blevet underrettet om ulykken.
En bilinspektør er på stedet for at foretage nærmere undersøgelser.
Kl. 0140 anmeldelse om færdselsuheld på Lundergaardsvej u.f. nr. 93 sydvest for Pandrup. 15 årig ung mand på knallert i solouheld. Indbragt til Aalborg Sygehus syd med helikopter i kritisk tilstand. Pårørende underrettet. Bilinspektør til stedet for nærmere undersøgelse.
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) May 8, 2021