Mand anholdt og varetægtsfængslet efter røveri i bolig på Falster i weekenden.
Det lokale politi anholdt i går, mandag, en 29-årig mand for et røveri i en bolig på Vendsysselvej i Nykøbing den forgangne weekend.
Manden blev tirsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Nykøbing, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger indtil 27. oktober.
Dørene til grundlovsforhøret blev lukket, da der pt. er en ukendt medgerningsmand på fri fod.
De to mænd havde i boligen stjålet en halskæde og et armbåndsur fra beboerne.