cookie-og-privatlivspolitik
Retten i Hillerød har sat 16 dage af til retssagen mod den drabssigtede præst Thomas Gotthard. (Arkivfoto)
Retten i Hillerød har sat 16 dage af til retssagen mod den drabssigtede præst Thomas Gotthard. (Arkivfoto)
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

112

Byret har sat 16 dage af til sag mod drabssigtet præst

Sagen mod drabssigtede Thomas Gotthard er planlagt til efteråret, men der er endnu ikke et anklageskrift.




07. april 2021 kl. 14:05 Af Ritzau

Retssagen mod præsten Thomas Gotthard forventes at begynde ved Retten i Hillerød til september.

Den 44-årige præst er sigtet for at have dræbt sin hustru, Maria From Jakobsen, i Frederikssund. Hendes lig er ikke blevet fundet.

Sagen forventes at begynde den 22. september og afsluttes 25. november efter sammenlagt 16 retsmøder.

Anklager i sagen Anne-Mette Wedell Seerup oplyser, at det er et stort materiale, som skal gennemgås i sagen.

- Når sagen er forhåndsberammet, betyder det, at datoerne ikke er helt fastsatte endnu, men vi forventer, at sagen skal finde sted på dette tidspunkt, siger hun.

Annonce

Hun kan ikke oplyse, hvornår der rejses tiltale i sagen, men forventer, at der kommer et anklageskrift "snart".

Maria From Jakobsen blev meldt savnet i slutningen af oktober sidste år. Den 27. oktober blev hun offentligt efterlyst. Dengang lød det, at hun havde forladt familiens hjem i nedtrykt sindstilstand.

Senere fik politiet mistanke om, at hun var blevet dræbt. Manden blev anholdt og sigtet 15. november. Dagen efter blev han fremstillet i grundlovsforhør, og han har siden siddet varetægtsfængslet.

I begyndelsen af sagen var Thomas Gotthard beskyttet af et navneforbud. Men det ophævede retten i december.

Det skete efter ønske fra politiet og anklagemyndigheden, fordi efterforskerne ønskede offentlighedens hjælp til opklaring.

Annonce

Blandt andet vil politiet gerne høre, om der er nogen, som har set ham transportere nogle blå fodertønder. Spekulationerne går på, at han kan have skaffet liget af vejen på den vis.

Den formodede forbrydelse skal være sket på ukendt måde, ukendt sted og ukendt tidspunkt.

Politiet har ransaget familiens hus på Nialsvej i Frederikssund. Også deres sommerhus på Vesterled i Nykøbing Sjælland og området omkring er blevet undersøgt. Men der er altså endnu ikke fundet noget lig.

Thomas Gotthard nægter sig skyldig.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: HENRIK TONNESEN

Lokalbanerne er også velfærd! 10. april 2021 kl. 19.49

AF: TOM AHLQVIST

Nedrivningstruede… 08. april 2021 kl. 13.33

AF: LINDA SOMMER

Respekt for Maribo domkirke 05. april 2021 kl. 16.43

AF: JOHN WENNERWALD

VM i Qatar 05. april 2021 kl. 09.32

AF: JESPER LORENTZEN

Biodiversitet og vejkanter 03. april 2021 kl. 19.00

AF: PAW HALLANDSON

Sol og vind går helt i sort… 02. april 2021 kl. 21.47

Annonce

ANNONCE