Forsvarer: Asylspray var ikke rettet mod etnicitet

Fire mænd fra Danskernes Parti - inklusive stifter Daniel Stokholm, tidligere Carlsen - blev dømt efter racismeparagraffen ved Retten i Sønderborg, da de uddelte deres såkaldte "asylspray" ved en demonstration i Haderslev i september 2016.

På nær Daniel Stokholm ankede alle mænd dommen til Vestre Landsret, der stadfæstede byrettens dom.

Mandag blev sagen taget op ved Højesteret. De tre mænd var ikke til stede ved retsmødet.

Sagen omhandler "asylspray", der blev uddelt som led i Danskernes Partis forsøg på at blive opstillingsberettiget til Folketinget.

- Vil du være tryg uden spray? Migranterne, der er kommet til Danmark under dække af at være "flygtninge", har forulempet danske piger og skabt utryghed, stod der på klistermærker sat på de mange spraydåser.

Til retsmødet argumenterer forsvarer Michael Juul Eriksen for, at en "asylspray" ikke er møntet på en af de fællestræk, der er nævnt i racismeparagraffen: race, hudfarve, national eller etniske oprindelse, tro eller seksuel orientering.

- Det afgørende må være, om gruppen er defineret af momenter, der er nævnt i paragraf 266b (racismeparagraffen, red.), siger han.

Hverken det at være immigrant, asylansøger eller flygtning medfører, at man har fællestræk, der er nævnt i paragraffen, mener han.

Specialanklager Lise Willer argumenterer omvendt for, at samtidens debat om migranter og flygtninge henledte modtageren af "asylsprayens" budskab på en mere afgrænset folkegruppe - personer fra Mellemøsten og Nordafrika.

Gerningen er derfor omfattet af racismeparagraffen, mener hun.

De tre mænd og Daniel Stokholm blev i første omgang dømt ved Retten i Sønderborg til at betale 15 dagbøder a 500 kroner hver.

Daniel Stokholm blev desuden idømt 30 dages betinget fængsel. Han modtog dommen. Danskernes Parti blev senere nedlagt, da han meldte sig ud af partiet.

Der falder dom i sagen den 20. januar.