Landsret sætter punktum i historisk sag om Ebh Bank

Vestre Landsret afsiger dom 12. december i en retssag om store tab i Ebh Bank.

Oplysningen er givet tirsdag på det sidste retsmøde i sagen, som sætter rekord i retssystemet på grund af dens enorme omfang.

Siden september 2017 har godt en snes advokater 149 gange trukket i kapperne og indtaget deres pladser i et retslokale i landsretten i Viborg. Så mange retsmøder har processen lagt beslag på.

Dommerne skal altså bruge et halvt års tid på afgøre, om tidligere direktører, bestyrelsesmedlemmer, revisorer og et revisionsselskab skal betale i alt 553 millioner kroner.

Kravet er rejst af det statslige selskab Finansiel Stabilitet, som rydder op efter forlis i finansbranchen.

Ebh Bank gik ned i 2008. Nogle af tabene på engagementer med forretningsmænd som for eksempel Steen Gude, René Møller og Klaus Schultze skyldes decideret uforsvarlig optræden, hævdes det.

For mange af bankens udlån var der ikke et forsvarligt bevillingsgrundlag, og uvedkommende hensyn spillede flere gange en rolle, påstår statens selskab i et processkrift.

Tabene er opstået dels på kreditter og dels på pantebreve. Kravet er dog skåret ned i løbet af processen. Oprindeligt lød det på 718 millioner kroner.

Blandt de sagsøgte er revisionsselskabet BDO og 15 enkeltpersoner. Blandt dem er Finn Strier Poulsen, den tidligere direktør. Han og de øvrige kræver frifindelse.

- Jeg undrer mig den dag i dag over konkursen, for jeg mener, at Ebh Bank var en meget veldrevet og sund bank, sagde han ifølge det regionale medie Nordjyske i et retsmøde sidste år.

Tværtimod skyldes tabene den internationale finanskrise og krisen på den danske arbejdsmarked, mener hans advokat, Arvid Andersen. Desuden kan Finn Strier Poulsen ikke gøres ansvarlig for tab i de tilfælde, hvor bankens interne forretningsgange ikke blev overholdt, hedder det i et skriftligt indlæg.

I øvrigt mener han og andre sagsøgte, at erstatningskravet er forældet.

Efter en stribe bankkrak har Finansiel Stabilitet sagsøgt chefer og i nogle tilfælde revisorer. I intet tilfælde har dommere nikket til en påstand om en generelt uforsvarlig bankdrift.

Indtil nu er det blevet til flere nederlag, mens staten har fået delvist medhold i sagerne om Eik Bank og Capinordic Bank. Højesteret har i én af sagerne slået fast, at det er tilladt for chefer i banker at skønne forkert. Men omvendt må det også kræves, at beslutninger om, at bevilge lån er sket på et forsvarligt grundlag.

Onsdag afsiges en ny dom. Det er Østre Landsret, der vurderer tab i Amagerbanken. Her er kravet 375 millioner kroner.