Annonce
112

Landsretten stadfæster dom til iraner i sag om attentatplan

Mand får syv års fængsel for drabsforsøg og ulovlig efterretningsvirksomhed i attentatsag fra Ringsted.

Den 40-årige norsk-iraner Mohammed Davoudzadeh Loleis dom på syv års fængsel er torsdag blevet stadfæstet i Østre Landsret.

Han er fundet skyldig i ulovlig efterretningsvirksomhed og medvirken til drabsforsøg på en 50-årig eksiliraner i Ringsted i 2018.

Rettens medlemmer - tre dommere og seks nævninger - var enige om dommen på syv års fængsel. De har således lagt vægt på de samme forhold som byretten gjorde i juni sidste år. Han udvises også af Danmark.

- Der er lagt til grund, at den iranske efterretningstjeneste ville dræbe manden. Den anmodede den skyldige om at tage til Ringsted og blandt andet tage fotos, og han videresendte og udleverede billederne, sagde retsformanden, da landsretten torsdag formiddag tog stilling til skyldspørgsmålet.

- Det planlagte drab var nært forestående, og tiltalte var klar over det, lød det.

Inden nævninger og dommere trådte sammen for at finde frem til straffen, blev det afsluttende ord - som det er kutyme - givet til Mohammed Davoudzadeh Lolei.

Han ønskede ikke at sige andet, end at sagens dokumenter - efter hans mening - var proppet med fejl. Fejl, han havde understreget.

Hans forsvarsadvokat, Thomas Brædder, fortæller efter domsafsigelsen, at den 40-årige vil forsøge at anke til Højesteret.

Det er Procesbevillingsnævnet, der skal beslutte, om det kan lade sig gøre, men som advokaten siger, "er det en ret unik og ret principiel sag".

Anklager Mads Kruse bemærkede da også inden den endelige dom, at han ikke har kunnet finde lignende sager at sammenligne med.

Han bad retten om at straffe manden hårdt - også for at sætte et eksempel.

- Straffen til gerningsmanden skal være hård - hold jer væk, løs jeres konflikter andre steder, sagde han under retssagen.

Han er meget tilfreds med dommen på syv år. Retten har "stort set fuldstændig" fulgt de synspunkter, han fremlagde, siger han.

Manden er fundet skyldig i at have hjulpet den iranske efterretningstjeneste med at indsamle oplysninger, der skulle bruges til at begå et attentat på den iranske flygtning, der i iranske øjne har status af en terrorist.

Det var en bopæl i Ringsted, hvor blandt andre eksiliraneren opholdt sig, der dannede ramme for flere episoder i sagen. Her drev foreningen Ahwazna Fonden en tv-station.

Ahwazna Fonden knytter sig til ASMLA, som kæmper for løsrivelse af et område omkring byen Ahvaz i Iran. ASMLA anses af det iranske styre for at være en terrorbevægelse.

Ved adressen tog den dømte blandt andet billeder. Og han optog video af eksiliranerens kone.

Eksiliraneren, der var målet for attentatplanen, sidder selv fængslet i en anden sag om spionage og terrorstøtte, der på sin vis har forbindelse til denne.

Her er han sammen med to andre mænd - der også er medlemmer af Ahwazna Fonden - tiltalt for at have bistået en saudiarabisk efterretningstjeneste med at virke på dansk grund med henblik på at indsamle oplysninger om iranske militærforhold.

Sagen begyndte i sidste uge.

Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof