Annonce
112

Skat holder øje med bandemiljøet: Opkræver 530 millioner

Skatteminister Morten Bødskov (S) fortæller, at moms- og skattesvindel i bandemiljøet ofte bliver opdaget, når bandemedlemmer lever et ekstravagant liv uden at have nogen nævneværdig indkomst. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ofte harmonerer bandemedlemmers livsstil dårligt med deres officielle indkomst, fortæller skatteminister.

Hvis en arbejdsløs mand på kontanthjælp med bandekontakter kører rundt i en ny Mercedes eller på en dyr Harley Davidson-motorcykel, begynder alarmklokkerne at ringe hos Skattestyrelsen.

Hvordan har han fået råd til bilen? Hvor kommer pengene fra?

Mistanke om økonomisk kriminalitet har siden 2018 resulteret i 7300 kontroller mod rocker- og bandemiljøet.

På den baggrund har Skattestyrelsen opkrævet cirka 530 millioner kroner.

Det oplyser Skatteministeriet.

- Vi ved, at rocker- og bandemiljøet er der, hvor der er penge at tjene på kriminalitet, siger skatteminister Morten Bødskov (S) til Ritzau.

- Der er desværre penge at tjene på svindel med skatter og afgifter og særegne virksomhedskonstruktioner, hvor der efterlades meget stor gæld og regninger til statskassen.

Skatteministeren forklarer, at rocker- og bandemedlemmer til tider bliver rådgivet i, hvordan de konstruerer virksomheder på en måde, så de kan omgå moms- og skatteregler.

- Det er meget kendt, at der omkring kriminelle, der svindler med virksomhedskonstruktioner, moms, skatter og afgifter, er andre personer, som rådgiver dem, siger Morten Bødskov.

Skattestyrelsen har de seneste år haft et skarpt fokus på bandemiljøet - ofte i tæt samarbejde med politiet.

- Ved hjælp af det samarbejde kan vi se, at der er personer i rocker- og bandemiljøet, som har en livsstil, der ikke harmonerer med deres indkomst.

- Er man på kontanthjælp, og har man en livsstil, der ikke hænger sammen med ens indkomstforhold, så er det en ledetråd for Skattestyrelsen. Og det er ofte den ledetråd, der fælder bandemedlemmerne, siger Morten Bødskov.

Ministeren kan ikke sætte et tal på, hvor mange af de opkrævede penge der er blevet indbetalt til Skattestyrelsen.

- Der er ingen tvivl om, at når man har at gøre med folk, der får tilsendt skatteregninger, fordi de har en livsstil, der ikke harmonerer med deres indkomst, så er det også svært at få pengene tilbage.

- Men sagerne bliver forfulgt. Det kører i to spor: Det første spor handler om at få stoppet og optrevlet svindlen. Og det næste spor går ud på at sørge for, at regninger og bøder bliver betalt, siger Morten Bødskov.

I en del tilfælde fører kontrollerne til sager, som overgår til politiet og retssystemet.

Metoden, hvor myndighederne i fællesskab slår ned på økonomisk kriminalitet blandt rockere og bander, kaldes "Al Capone-metoden". Den er opkaldt efter den amerikanske gangster af samme navn, som i 1930'ernes USA blev dømt for skattesvig, selv om han formodedes at stå bag blandt andet flere drab.

  • Pressemøde om dansk økonomi og udbetaling af feriepenge
    Skatteminister Morten Bødskov (S) fortæller, at moms- og skattesvindel i bandemiljøet ofte bliver opdaget, når bandemedlemmer lever et ekstravagant liv uden at have nogen nævneværdig indkomst. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Fulde og fartglade bilister stoppet

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet