Annonce
112

Sommerhusejer og entreprenør får dom for at rasere klitter

Specialanklager Jan Østergaard havde krævet de to mænd idømt ubetinget fængsel i et halvt år for groft hærværk og overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Retten i Hjørring har udmålt en betinget straf på to måneder med vilkår om 80 timers samfundstjeneste. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Borgmester mener, at dom i sagen om hærværk mod klitter på Sønderstrand i Skagen sender et "klart signal".

To måneders betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste.

Det er dommen, der fredag er afsagt ved Retten i Hjørring mod to mænd, der var tiltalt for at have raseret to fredede klitområder på Sønderstrand i Skagen.

De to dømte er den 62-årige forretningsmand fra Aalborg Hans Andersen og en 39-årig entreprenør.

Det var natten til 26. oktober 2019, at en 18 ton tung gummiged kørte rundt i de fredede klitområder.

Der var efter politiets vurdering fjernet mellem en til halvanden meter af toppen af klitterne.

Politiet indhentede blandt andet teleoplysninger, som pegede på den 39-årige entreprenør, hvis telefon havde været aktiv på det pågældende sted.

Desuden viste overvågningsbilleder fra en lokal tankstation, at gummigeden blev tanket op, før den kørte ind over klitterne og jævnede klitterne.

Entreprenøren erkendte sig i retten delvist skyldig.

Han hævdede, at han var blevet bestilt til at udføre arbejdet af Hans Andersen, der har en sommerbolig med udsigt over stranden.

Entreprenøren sagde, at han havde modtaget 10.000 kroner i kontanter fra erhvervsmanden for at "skubbe lidt sand".

Denne udlægning blev kategorisk afvist af Hans Andersen.

Han hævdede i retten, at entreprenøren handlede på egen hånd.

Hans Andersen sagde dog, at han havde fortalt sin ærlige mening om klitterne, som efter hans mening var unaturligt høje og resultatet af kommunens sandfordring.

- Hvis jeg ikke havde mødtes med ham, så var den her hændelse ikke sket. Det kan være, jeg har sået et frø ved at mødes med ham, sagde Hans Andersen.

Specialanklager Jan Østergaard krævede de to mænd idømt hver seks måneders ubetinget fængsel.

Han pegede på, at der er tale om natur med "landskabelige og kulturhistoriske værdier", som flere skagensmalere har brugt som motiv. Eksempelvis maleren P.S. Krøyer i værket "Sommeraften på Skagen Sønderstrand".

- Dommen ligger et stykke fra det, vi havde ment, den skulle ende med. Så vi er nødt til at vurdere den, siger anklageren.

Han er tilfreds med, at retten takserer hærværk på et fredet område til mere end en bødestraf.

Frederikshavn Kommune har siden retableret klitterne og har fremsat et krav om erstatning på 311.000 kroner.

Det undlod retten dog at tage stilling til og har i stedet henvist det til et civilt søgsmål.

- Vi er glade for, at domstolene sender et klart signal om, at man ikke ustraffet kan ødelægge både natur og kulturarv, siger borgmester Birgit S. Hansen (S) i en kommentar.

Hans Andersen var ikke til stede i retten, da dommen blev afsagt.

Begge de dømte vil ifølge deres advokater nu overveje, om dommen skal ankes.

De to mænd er fundet skyldige i groft hærværk og overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Det var ifølge dommen Hans Andersen, der opfordrede den 39-årige entreprenør til at udføre udjævningen af klitter. Angiveligt for at det skulle skaffe forretningsmanden en bedre udsigt over stranden. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Dom i klitsag fra Skagen - anklager Jan Østergaard
    Specialanklager Jan Østergaard havde krævet de to mænd idømt ubetinget fængsel i et halvt år for groft hærværk og overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Retten i Hjørring har udmålt en betinget straf på to måneder med vilkår om 80 timers samfundstjeneste. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Klithærværk på Sklagen Sønderstrand
    De to mænd er fundet skyldige i groft hærværk og overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Det var ifølge dommen Hans Andersen, der opfordrede den 39-årige entreprenør til at udføre udjævningen af klitter. Angiveligt for at det skulle skaffe forretningsmanden en bedre udsigt over stranden. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof