Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
En 4000 kvadratmeter stor lagerbygning ved Herning står ikke til at redde og får lov til at brænde ned.
En 4000 kvadratmeter stor træindustribygning i HI-Park mellem Herning og Ikast står ikke til at redde, efter at der tirsdag aften udbrød en voldsom brand i taget.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Taget var overtændt, da politi og brandfolk nåede frem, og ved 21.30-tiden oplyser politiet, at bygningen ikke kan reddes og får lov til at brænde ned til grunden.
I forbindelse med branden er Hammerum Hovedgade spærret, og politiet opfordrer folk til at finde andre veje.
Ingen er kommet til skade i forbindelse med branden.
Røgen fra branden driver mod nord i retning mod Buskvej.
- Folk i området skal holde sig væk fra røgen. Beboere i området skal gå indenfor, lukke døre og vinduer og slukke eventuel ventilation, siger Mette Quistgaard, som er kommunikationsrådgiver ved Midt- og Vestjyllands Politi.
På taget var fire tanke med hver 2000 liter dieselolie.
- Så det er vigtigt, at man holder sig væk fra området, indtil der er kommet styr på branden, skrev politiet tidligere tirsdag aften.
HI-Park er et erhvervsområde midtvejs mellem Herning og Ikast.
Området huser mange ekspeditionsfirmaer og vognmandsforretninger, ligesom nogle af landets største kurervirksomheder har filialer i området, skriver Herning Kommune på sin hjemmeside.
KOMMENTARER