cookie-og-privatlivspolitik
27
feb

Coronaens "point zero"

Skribent: Louise Lindhagen

Kandidat til Folketinget for Det Konservative Folkeparti. Selvstændig kommunikationsrådgiver, SkarptSprog.dk.

Det er torsdag morgen, den 27. februar 2020.

Som altid er jeg vågnet tidligt. Søvndrukken står jeg ud af sengen, gør mit morgentoilette og sætter mig til morgenbordet. Jeg tænder mobilen og tjekker de sociale medier. Den gule trussel fra en ”breaking news” rammer mine øjne. Den nyhed, som alle danskere efterhånden har ventet nogle dage på, er en realitet:

Det første tilfælde af coronavirus er fundet på dansk jord.

Omtrent samtidig modtager jeg en sms fra min far. ”Du går ingen steder i dag,” skriver han formanende, inden han tilføjer, at jeg dog skal gå i supermarkedet. Jeg skal købe frysegrønt, dåsemad, mel, gær og toiletpapir, så jeg kan klare mig i mindst en måned. Lidt for kvikt spørger jeg ham, om han tror, at der bliver generalstrejke. ”Gør nu bare, som jeg siger,” skriver han, mens jeg hører den strenge, faderlige tone for mit indre øre.

I dag føles den 27. februar 2020 på mange måder som den sidste dag i et tidligere liv. Jeg trodsede min far og tog ned på mit kontorfællesskab på Slotsbryggen i Nykøbing Falster. Jeg gav hånd til et kundemøde. Jeg gik i supermarkedet, hamstrede ikke, men sørgede dog for, at fryseren var fyldt.

Den 27. februar 2020 var som et ”point zero”. Blot halvanden uge senere lå Danmark under lock-downens åg. Den tillid, vi ellers er så kendte for i Danmark, blev erstattet af tvang. I begyndelsen var det forståeligt, for vi stod over for en ukendt fjende. Men hvad nu?

I øjeblikket har tvangsnedlukningen konsekvenser på tværs af samfundet. Flere større virksomheder går konkurs, og selvstændige er truet på deres livsværk og levebrød. Hoteller og restauranter træder varsomt ind i en ny sæson, fordi de ikke ved, hvad de kan forvente. Medarbejdere i både det offentlige og private er tynget og mistrives. Skolebørn keder sig, både fagligt og socialt.

På mandag genåbner en del af samfundet, men genåbningen bygger på frygt og mistillid.

Jeg glæder mig til at gå en tur igennem Nykøbing Falsters gader og mærke livet fra butikkerne. Men jeg ved også, at jeg vil kigge ind i min frisørs salon og skimte de tomme stole. Hvorfor kan frisøren, og for den sags skyld andre liberale erhverv, ikke åbne med udvidede åbningstider, hvis der er god afstand mellem kunderne, bruges mundbind og sprittes af?

Kun i Nord- og Vestjylland kan afgangselever i Folkeskolen og på gymnasiale uddannelser møde ind på skolebænken på mandag. I resten af landet, uanset smittetryk, er skole-, gymnasieelever og studerende bænket derhjemme. Hvorfor kan regeringen ikke vise tillid til, at de enkelte kommuner, skoler og uddannelsesinstitutioner kan lave en forsvarlig undervisning med god afstand eller udendørsaktiviteter?

Hvorfor kan regeringen ikke have tillid til, at et samfund fuld af værnemidler og tests kan bekæmpe coronavirus i fællesskab?

I dag ser jeg tilbage på mit gamle liv og vores tidligere samfund uden rigtigt at forstå det. Det føles som om, der er gået mere end et år. Jeg savner den strenge, faderlige tone for mit øre, fordi jeg ved, at min fars formaninger er gjort af kærlighed, ikke af en regerings frygt eller magtsyge. Jeg spørger mig selv, om vi nogensinde får tilliden tilbage i vores samfund. Eller om håndteringen af coronavirus blot har været et varsel om nye tider, hvor kontrol og tvang er de bærende principper i samfundet.

På årsdagen for coronaens point zero svæver svaret stadig i luften. Men jeg skubber tankerne væk ved at gå i køkkenet og kigge i fryseren, så jeg kan få spist den sidste pose af de langtidsholdbare frysegrøntsager. Alt har jo en udløbsdato.

Undtagen restriktionerne, der lader til at vare i det uendelige.


KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.
  • Kirsten Sydendal Formand for Lolland-Falster Lovestorm. Bor på Fejø og er uddannet cand.mag. i datalingvistik og fransk.
  • Rene Christensen Medlem af Folketinget. Dansk Folkeparti
  • Rasmus Aage Uddannet lærer og cand.ling.merc. i Tysk og Europæiske Studier Medlem af Nye Borgerlige
  • Carsten Andersen Initiativtager til Nyt Lolland tilbage i 2016. Efterlønner fra 24. december 2017, reklamemand gennem 35 år, initiativtager og idéudvikler til…
  • Lennart Damsbo-Andersen Medlem af Folketinget, Socialdemokratiet. Fra Guldborgsundkredsen.
  • Philip Rasmussen Arkitekt, By og Landskab Nakskov
  • Tom Ahlqvist Medlem af ældrerådet i Guldborgsund. Formand for Guldborgsund bevaringsfond. Medlem af Marielyst Facaderåde
  • Louise Lindhagen Kandidat til Folketinget for Det Konservative Folkeparti. Selvstændig kommunikationsrådgiver, SkarptSprog.dk.
  • David Arnholm Nyhedsredaktør ved Folketidende Gruppen
  • Ulla Munksgaard Forperson for Alternativet Lolland-Falster
  • Jesper Tang Pedersen Lokalformand Dansk Folkeparti Guldborgsund Byrådskandidat
  • Simon Hampe Studerende, International Handel & Markedsføring - Mdl. Dansk Folkeparti Guldborgsund
  • Bob Richard Nielsen Medlem af Dansk Folkeparti
  • Jens P. Mølgaard Uddannet folkeskolelærer.
  • Rene Fjeldsøe Sørensen Nr. 7 på kandidatlisten for Guldborgsundlisten til kommunevalget i Guldborgsund Kommune
  • Martin Pedersen Byrådsmedlem (A) og nr. 4 på kandidatliste for Socialdemokratiet, Guldborgsund
  • John B. Hansen Kandidat til DF Guldborgsund og Region Sjælland, Næstformand i bestyrelsen i DF Guldborgsund
  • Mona Jensby Kandidat for DF, Guldborgsund
  • Christian Juhl Folketingsmedlem for Enhedslisten Valgt i Lollands-kredsen
  • Michael Birklund Simonsen
ANNONCE