cookie-og-privatlivspolitik
Kasper Roug (S) er hjemmevant på Christiansborg, selvom han først opnåede valg til Folketinget ved valget 5. juni. Han har et par gange i sidste valgperiode været stedfortræder for partikolleger.

3

Billeder

Kasper Roug (S) er hjemmevant på Christiansborg, selvom han først opnåede valg til Folketinget ved valget 5. juni. Han har et par gange i sidste valgperiode været stedfortræder for partikolleger.
Foto: Ingrid Riis

Christiansborg

Nyt Folketingsår: Taler lokal udligningssag

Kasper Roug (S) vil som ordfører for telekommunikation forbedre mobildækningen i hele landet




02. oktober 2019 kl. 07:04 Af Jesper Bøgh

Annonce

LOLLAND-FALSTER 40-årige Kasper Roug (S) kender Christiansborg indefra, selvom han ved folketingsvalget 5. juni for første gang opnåede at blive valgt.

Han har nemlig i et par omgange tidligere haft status som stedfortræder for henholdsvis Astrid Kragh og Rasmus Horn Langhoff.

Før valget til Folketinget i juni nåede Kasper Roug som formand for børne- og skoleudvalget i Lolland Kommune af få vedtaget en ny skole- og dagtilbudsstruktur, som netop nu er ved at blive implementeret.

Siden valget har han brugt en del tid på at sætte sig ind i de mange stofområder, som han skal beskæftige sig med i sit virke som folketingsmedlem for Socialdemokratiet.


Personligt aftryk

Han peger selv på, at han vil forsøge at sætte et personligt aftryk på at få styrket det mobile bredbånd i yderområderne via sin post som it- og telekommunikationsordfører.

- Det er er bredt ordførerskab, hvor jeg kommer til at arbejde med blandt andet forsyning af fibernet og 5G. Dermed også, hvordan den digitale infrastruktur se ud i hele landet og dermed også Lolland-Falster, fortæller Kasper Roug.

På Lolland-Falster er der fortsat en del steder, hvor mobilnettet er mangelfuldt. Er det noget, som du vil bringer ind i det arbejde på Christiansborg?

- Det er noget, jeg allerede har bragt ind, og det er noget, som jeg løbende vil arbejde på. Jeg har eksempelvis boet i Kristianssædeskoven ved Ryde Station, hvor der i den forbindelse er døde områder, hvor der ikke er noget mobilsignal. Dem er der jo flere af, og det bliver vi nødt til at kigge på. Det er noget, der kommer til at indgå i forhandlinger de næste 12 måneder, forudser Kasper Roug og slår fast:

- Det er klart, at der vil jeg på ingen måder glemme lokalområdet på Lolland-Falster.

Hvordan kommer processen med at få sikret mobilsignal konkret til at finde sted?

- Der kommer lovgivning drypvis, hvor vi skal forholde os til, hvordan den skal defineres, og hvordan vi skal fordele de penge, der allerede er afsat til området. Hvis man i en finanslov beslutter sig for at afsætte flere midler, så skal vi også fordele de penge. Så det er en løbende proces med mange lovforslag, der ligger i forlængelse af hinanden og typisk også over mange år, forklarer han og tilføjer, at han har en fordel i det arbejde.

- Nu sidder jeg med et fokus hjemmefra, hvor jeg jo også dagligt bliver ramt af de udfordringer, som folk på Lolland-Falster generelt også oplever, og som minder mig om de problematikker, der kan ligge i lokalområdet. Så hvis jeg ser noget, der bør være med, så tager jeg det selvfølgelig med ind i mit politiske arbejde, siger han.


To næstformandsposter

Kasper Roug er blevet også næstformand i henholdsvis Erhvervsudvalget og i Miljø- og Fødevareudvalget.

I sidstnævnte udvalg hedder formanden René Christensen (DF), der i gårsdagens Folketidende gav udtryk for, at det er en styrke for Lolland-Falster, at netop han og Kasper Roug udgør formandskabet i udvalget.

- Det er jeg enig i. Det betyder enormt meget, at vi er to fra Lolland-Falster, der er med til at organisere dagsordenen og præge hvilke emner, der skal på dagsordenen. Et udvalg er jo Folketingets værksted, siger Kasper Roug.

Hvilken betydning får det lokalt, at det er to folketingsmedlemmer fra Lolland-Falster, der er i spidsen for Miljø- og Fødevareudvalget?

- Vi kommer eksempelvis til at diskutere klimatilpasning i et landbrugsperspektiv og adgang til naturen.

Har landbruget noget at frygte?

- Nej, det tror jeg ikke. Landbrug & Fødevarer har jo allerede spillet ind med, at de gerne vil være med til at tilpasse produktionen, så den i højere grad bliver mere klimavenlig, siger Kasper Roug og anfører, at hans næstformandspost i Erhvervsudvalget også kommer til at spille ind i forhold til landbruget.


Arveafgift skal op

Den tidligere regering sænkede nemlig arveafgiften på generationsskifte fra 15 procent til seks procent.

- Der er vi meget tydelige omkring lige præcis arveafgift på generationsskifte. Det vil vi gerne hæve igen til 15 procent. Helt grundlæggende, så skal man betale skat, når man får løn, og det samme skal gøre sig gældende, når man får et helt produktionsapparat. Der mener vi så, at niveauet skal være 15 procent, slår Kasper Roug fast og nævner, at når der er tale om arveafgift i privatregi, så skal beløbsgrænsen på 282.600 kroner, før man skal betale arveafgift, hæves.

- Vi vil gerne sætte beløbsgrænsen til en million kroner, så arveafgiften ikke rammer den almindelige danskers arv. Så det i højere grad rammer dem, der arver store beløb, siger han.


Fokus på udligning

Kasper Roug giver også udtryk for, at de kommende forhandlinger om en udligningsreform vil have hans store fokus.

- Borgerne på Lolland-Falster kan have en forventning om, at jeg vil tale en lokal sag ved siden af, at jeg også skal se udligningen i et nationalt billede. Det er på Lolland-Falster, at jeg er valgt, og det er der, jeg lever. Så det er min hverdag, som jeg er med til at bringe i spil på Christiansborg, når jeg arbejder som politiker, siger han.

Hvordan mener du, at hele udfordringen med en ny udligningsreform skal gribes an?

- Det, jeg kan gøre som politiker konkret, er at pege på nogle af de faldgruber, der er. Det er eksempelvis, at vi ikke skal straffe de kommuner, der har befolkningstilbagegang. Vi skal heller ikke straffe de kommuner, der har et højt socialt indeks, hvis de kommuner begynder at få økonomisk vækst, siger han og nævner i denne sammenhæng Lolland Kommune.

- Jeg tror faktisk, at der er en lys fremtid for Lolland. Men det nytter ikke noget med den udligning, vi har i dag, at Lolland så vil blive straffet for at få en økonomisk vækst samtidig med, at kommunen løser nogle store sociale udfordringer, som primært kommer fra andre kommuner, siger han.

I kommunerne er det jo ofte bundlinjen, der bliver kigget på. Altså vil en ny udligningsreform give flere penge end i dag til kommunerne på Lolland-Falster?

- For at kunne løfte den opgave indenfor ældrepleje, sundhed og børne- og ungeområdet på Lolland-Falster, så vil jeg mene, at der skal flere ressourcer til, understreger han og vurderer, at forhandlingerne om en udligningsreform, som det ser ud nu, vil blive påbegyndt i foråret 2020.

Hvilken betydning tror du, at det vil få i forhandlingerne, at der i foråret 2020 vil være halvandet år til næste kommunalvalg?

- Alle demokratiske valg har indflydelse på den politik, der bliver lavet. Så selvfølgelig kommer et kommende kommunalvalg til at have betydning for, hvad man tænker ind i en udligningsordning.

Blandt de socialdemokratiske borgmestre og formentlig også internt i Socialdemokratiet er der forskellige holdninger til, hvordan en udligningsreform skal se ud. Hvordan får du overbevist ministeren om det rigtige i det, du nævnte før?

- Det er ikke så svært i øjeblikket at pege på de åbenlyse uretfærdigheder. Blandt andet at to af landets rigeste kommuner, Gentofte og Frederiksberg, skal have et stort millionbeløb i kompensation for en befolkningstilbagegang, som var tiltænkt andre kommuner på grund af fraflytning. Så det vil jeg gøre mit bedste for at gøre opmærksom på, siger Kasper Roug.


Vil klæde minister på

Når det handler om en genforhandling af infrastrukturaftalen fra marts måned mellem den daværende regering og Dansk Folkeparti, hvor infrastrukturprojekterne som udbygningen af Rute 9, et fremrykket færgeleje ved Tårs og en omfartsvej ved Nørreballe var med, så vil Kasper Roug også forsøge at gøre sin stemme gældende.

- Der skal jeg klæde transportministeren (Benny Engelbrecht (S) red.) på til tænderne i forhold til, hvilken betydning Rute 9 og en fremskudt færgehavn vil have for Lolland-Falster. Det er for at sikre, at Vestlolland, hvor der bor 30.000 mennesker, bliver koblet op på en hovedfærdselsåre som fugleflugtslinjen og samtidig den anden vej mod Fyn og Jylland. I den sammenhæng vil jeg forsøge at skabe nogle alliancer med mine fynske folketingskolleger - også på tværs af partierne, siger Kasper Roug, der mener, at Rute 9 også vil være vigtig for erhvervslivet og uddannelsesmulighederne for landsdelens unge.

- Netop omkring uddannelse, så vil vi også gerne diskutere mulighederne for en decentralisering af videregående uddannelser, som gerne skal være på plads til 2021, siger han.

Betyder det universitetssatellitter på Lolland-Falster?

- Det ser jeg gerne. Men lige nu er vi i den indledende fase af regeringens politik på det område, der handler om en decentralisering af videregående uddannelser, siger Kasper Roug, der som nyvalgt folketingsmedlem er blevet inviteret med ind i Kaffeklubben, der også består af Marcus Knuth (V), Lennart Damsbo-Andersen (S) og René Christensen (DF).

- Vi koordinerer selvfølgelig løbende, hvilken mulighed der er for at få størst mulig indflydelse på områder, der er vigtige for vores lokalområde. Samtidig med at vi også repræsenterer hele landet og vores respektive partier, pointerer Kasper Roug.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her