Hastværk gør ikke mennesker dygtigere

Der er kommet en tilbøjelighed til at råde vores unge til at skynde sig igennem uddannelsesforløbet så hurtigt som muligt. Det kan vi som eksempel se ved, at et barns mulighed for at starte lidt senere i skole er blevet noget mere indskærpet i dag. Dertil har der også i de senere år været en mulighed for at kunne forhøje sit karaktergennemsnit, hvis man starter på en ny uddannelse kort efter, at man har afsluttet en gymnasieuddannelse. Det samme kan vi også se, når man skal søge om SU, da du også her kan få et mindre beløb ekstra for at starte tidligt.

Dog er karaktergennemsnitsreglen sat ud at kraft for dette årsskifte, men SU-reglen er stadigvæk holdt i hævd.

Nogle ville måske tænke, at dette ikke er noget særligt problem. Ungdommen skal jo ikke bare ligge og fise husleje af.

De skal lave noget, så de kan blive til noget.

Det er jeg såmænd også enig i. Det er vigtigt, at ungdommen, som jeg i grunden også er en del af, får det bedste ud af deres unge år, så de kan komme bedst muligt ind i voksenlivet.

Jeg vil dog ikke sige, at den bedste vej ind i voksenlivet går igennem en skolebænk udelukkende, eller muligheden for at starte en voksenlignende tilværelse i en meget ung alder. Ungdommen er jo noget man kun har en gang, og i den ungdom skal man gerne nå at tilegne sig store mængder af erfaringer og oplevelser, som man ikke nødvendigvis kan få på samme måde, når villa, Volvo og vovse pludselig er blevet hverdag.

Det bedste menneske, tror jeg nemlig, er det menneske, der føler, at de har fået noget godt ud af deres liv. Det giver nemlig glæde, som derfor kan hjælpe en fremadrettet på arbejdsmarkedet. De oplevelser kan dog tage tid at få.

I Tyskland ser de også vigtigheden af, at deres unge mennesker får muligheden for at snuse til livet på en anden måde imellem deres uddannelsesforløb. Der bliver der nemlig tilbudt et forløb kaldet ”Ein Freiwilliges Soziales Jahr,“ som er et år, hvor du kan komme ud og være frivillig hos en tysk virksomhed eller organisation, som årspraktikant på rådhuset, det lokale plejehjem, en anden større virksomhed eller noget helt fjerde. Alt imens får deltagerne i forløbet et SU-lignende økonomisk tilskud. Det er derfor noget mere attraktivt at tage et år, hvor du får erfaringer. Det bedste må nok være, at systemet ikke skynder på dig.

Derfor mener jeg, at vi bør gøre op med tanken, som jeg har oplevet hos flere, om at 10’ende klasse bare er et år, som de svage elever skal tage, fordi deres karakterer ikke var gode nok. Vi burde se det mere som et udviklingsår, hvor man kan få lov til at fordybe sig på en hel anden måde, end hvad man kan i de undervisningspligtige år, som faktisk kan give, i manges tilfælde, et godt udbytte.

Sabbatåret, mener jeg, at vi også skal se en stor værdi i, da det i de fleste tilfælde ikke er et år, hvor man ligger og laver ingen ting. Mange får et arbejde, nogle ser noget af verden, andre er værnepligtige, nogle tager et højskoleophold og så videre, og jeg vil sige, at disse oplevelser kan være med til at forme et menneske på en meget positiv måde.

Så selvom man ikke tager den mest direkte vej ud på arbejdsmarkedet, så er det ikke nødvendigvis spildte år. Tværtimod.

Det kan give så meget til et menneske at få lov til at modne sig lidt med et ekstra år i børnehaven eller i et ungdomsarbejde. Det kan gøre så meget for mange mennesker at tage et år på en efterskole, et forløb på en højskole eller bare en almindelig 10. klasse.

Jeg er i hvert fald lykkelig for, at jeg både har haft mulighed for et ekstra år i børnehaven, to fantastiske efterskoleår i 9. og 10. klasse og dertil nogle få men gode sommerjobs.

Derfor er dette en opsang til, at vi ikke skal se den hurtige skolevej som den bedste vej i alles tilfælde, da hastværk ikke gør godt, især ikke når vi taler om ungdomsliv og uddannelse.

Glæde i livet kan tage tid at tilegne sig, og den proces på vi ikke skynde på.

Skrevet af:

Steffen Bjørnsgaard Bagger

Kasserer

DSU Vordingborg

Hovedgaden 2, 4270 Høng