Annonce
Debat

Tiltrængt holdningsændring!

Det var med glæde at jeg læste læserbrevet fra Morten Janik tidligere på ugen - en Sundby-debattør som kunne træde ud på fortovet, væk fra egen matrikel og derfra se hvad konsekvenserne kan være ved en flytning af skole fra Sundby til Toreby - helt uden personlige holdninger! Eller?

Jeg er bosiddende i Toreby og hånden på hjertet, så er det for mig og mine to børn ligegyldigt om skolen ligger i Toreby eller Sundby - vi bor så langt ude på landet at der er skolebus deres 9 år i skolen, hvorimod de skal til at cykle 6km hvis skolen flytter til Toreby! Men som de fleste andre der bor i Toreby, så ønsker jeg noget godt for byen!

Mudderkastning

Der bliver i en fb gruppe nævnt mudderkastning i forhold til et opslag i Facebookgruppen “SUNDskolen til Toreby” - én som blev træt af den tone og opførsel der er mellem vores to byer pt! Det var måske forkert af ham - men ærligt talt, så forstår jeg ham godt! Som beboer i Toreby føler jeg mig talt ned til og faktisk lidt over i genren "mobbet"! Jeg kommer her med et par eksempler..

Et udpluk fra fb gruppen “SUND fornuft - bevarelse af SUNDskolen i Sundby”:

*”Jeg synes det er god humor. Jeg ser det som en form for underholdning at læse deres opslag”

*”det vil da være fuldstændig malplaceret “

*”Jeg ser det mest, som et ego-projekt for byen, for at skabe mere liv i deres nærområde.”

*”De har sgu da vist at der ikke var en skole tænker jeg.. ...virker det MEGET mærkeligt i min verden at man lukker en skole for så at åbne en igen”

*”De skriver, at skolen skal forblive i Toreby??? Øhhh forblive??”

*”Objektiv...., sjovt nok til torebys fordel”

Fra gruppen “SUNDskolen til Toreby”:

*”Hvor er det pinligt og uintelligent, at der er nogen der vil nedlade sig til, at kopiere vores opslag på siden, og ligge det op på en anden side”

Privatskole i Toreby

I Sundby gruppen bliver også nævnt, at vi bare kunne have startet en privatskole dengang, altså os i Toreby! En skriver at vi var blevet varslet i to år, så vi kunne bare… Som jeg husker det, fik vi ca et halvt års varsel om en muligt forestående lukning! Der var opbakning fra borgerne om en privatskole, men sammenligner man med Idestrup som købte deres skole for vidst nok 11 eller 12 millioner, så ville kommunen have det samme for Toreby Skole - det hang desværre ikke økonomisk sammen, da Idestrup Skole året før var blevet totalrenoveret og al inventar fulgte med - i Toreby var tilbuddet en slidt skole til samme beløb! Vi følte tydeligt at Guldborgsund Kommune ikke ønskede en privatskole mere - forståeligt desværre, da det er en økonomisk dyrere post end offentlig skole.

Cykel og skolebus

”At tro at samtlige elever fra Sundby, vil eller kan cykle til en eventuel skole i Toreby, er da utopi”, skriver en i Sundby gruppen..

Selvfølgelig vil ikke alle børn komme til at cykle i skole - men den foreslåede placering i Toreby er mindre en 4km fra den nuværende - placeringen ligger i udkanten af byen og med rigtig gode tilkørselsforhold - det tager ca. 4 min. fra den foreslåede placering, til man holder på p-pladsen ved den nuværende skole! Dvs. en 4 min. længere køretur den ene vej og 3 min. for at nå tilbage til lyskrydset i Sundby - en "omvej" på 7 minutter! Vælger man i trods en skole i Nykøbing, forestiller jeg mig ikke at der kan være mange minutter til forskel på de to ruter - og ja, jeg mener at en flytning til en skole inde i Nykøbing, vil være en handling i trods! Hvis man vælger at flytte sine børn fra sine vante lærere, pædagoger, klassekammerater, venner og veninder for noget der vil svare til måske 3 minutters ekstra køretur, så må det være en beslutning i trods!

I debatten her er der også mange der snakker om de mange skolebusser der skal til alle børnene fra Sundby - argumenterne for skolen i Toreby er lige netop at børnene skal kunne cykle. Selvfølgelig skal de mindste køres ligesom de bliver nu, men fra 4. klasse vil langt størstedelen kunne cykle! Vi snakker op og ned om SUNDskolen - sunde madpakker, bevægelse indlagt i skemaet og tilmed en idræts SFO! Lige nu kan en del gå til skolen, en del skal cykle og en del kører med skolebus - med en skole i Toreby vil et fåtal kunne gå, men næsten alle cykle!

Økonomi og kvalitet:

”Jeg har i hele denne debat fundet det meget let købt, når man fra Torebysiden argumenterer for, at man f.eks. bare kan pumpe midler ud af EU, hvis skolen bliver placeret i et landdistrikt, og den derfor bliver billigere at bygge…

-Er det en kvalitet i sig selv? Og er det overhoved muligt at kunne opnå en sådanne øget EU bevilling når det kommer til stykket?”

Jeg er slet ikke inde i det med EU midler, overhovedet! Men at bruge mulige EU midler som noget negativt, er da helt galt! Jeg tænker, at opfylder man kriterierne, så er chancen stor og så bør man tage den chance! Spørger man dem der står for økonomien, vil man nok sige at penge har betydning - og de vil nok også mene at flere penge kan give mere kvalitet! Toreby har også allerede boldbanerne - etablering af dem skal man altså ikke bruge penge på! En eksisterende hal kan også tilføjes til listen og mon ikke at to er bedre end én?

Dagtilbud - husk Torebys børn

”Sundby tæller ikke mindre end tre dagtilbud, som alle nyder godt af nærheden til skolen, og som alle arbejder aktivt med brobygning til skolen – og overgangen fra at være børnehavebarn til skoleelev”

Toreby Børnehus har, trods afstanden, også brobygning med sundskolen og husk at en del af børnene i de tre daginstitutioner, rent faktisk også kommer fra Toreby! I 2018 leverer Toreby stort set lige så mange børn som Sundby gør og børnetallet pr indbygger ser ud til at være støt stigende - så når skolen står færdig, er det nogle andre børnetal man skal regne med!

Holdnings ændring

“Vælger man trods alt at placere skolen i Toreby alligevel, kan dette måske føre til et nyt ”kaos”, med nye store økonomiske udfordringer, -Hvem tør tænke på hvad der ville ske, hvis Sundby borgere måske vælger at foretrække et privat skoletilbud i stedet, eller måske begynder at flytte deres børn til en af de andre folkeskoler i Nykøbing i stedet.”

Der er ikke mange ledige pladser på skolerne inde i Nykøbing (det oplevede vi selv da vi hørte om skolelukningen i Toreby)! Jeg føler personligt at der trænger til en holdnings ændring ved tanken om Toreby! Som sagt - det er 7 km. og 7 minutters omvej tur/retur, men der reageres som om det var 30 km. og 30 min! Jeg føler mig mindre værd og set ned på, af jer i Sundby - I vil for ALT i verden hellere igennem det kaotiske Nykøbing hvor det er umuligt at finde en p-plads, holde i op til flere lyskryds osv.. Hvad er der galt med Toreby, siden det er så skrækkeligt at dreje til højre frem for venstre? Tiden er stort set den samme!

En i Toreby gruppen beskriver det rigtig fint - jeg siger ikke at alle i Toreby har det sådan, men vi er nok nogle stykker:

“Jeg bliver lidt “stødt” når jeg kan læse at et argument for at beholde skolen i Sundby er at folk har bosat sig i byen fordi der var en skole, og det vil være “at snyde dem”! Hvad så med os som gjorde det samme bare i Toreby for et par år siden?! Det var åbenbart ikke “snyd for os”🙄🤔 Det kan siges meget for og imod begge placeringer, men ville nu ønske at debatten ikke tog udsæt i at det er mere synd for folk i Sundby hvis skolen flytter, end det tilsyneladende var for dem i Toreby for et par år siden, og at det (som jeg har set et andet sted) er en langt farligere vej at cykle langs, når man cykler fra Sundby mod Toreby i forhold til at cykle fra Toreby til Sundby"

I bebrejder vores forslag og skriver:

*”Jeg er målløs 😳 Og så er det så gennemsyret af personlige følelser selvom man prøver at påstå andet. Personlige følelser er da også ok, hvis man altså vil stå ved dem og kalde en spade for en spade.”

*”At kalde det objektivt, er vidst en overdrivelse”

*”Objektiv...., sjovt nok til torebys fordel”

*”Toreby-borgeres private behov der kommer frem i denne sag”

Men hånden på hjertet - går det ikke begge veje?

Facts - uden følelser

Jeg syntes kort jeg vil komme med nogle af de facts som Toreby bl.a har til grund for deres forslag om skolen - de kan vidst ikke beskyldes for at være personlige:

*sundere børn og kommunens ønske om mere motion - 4km er overkommelig som cykelrute

*7km er overkommelig som omvej i bil

*Arbejder man på sjælland, vil køretiden ikke forlænges

*Der spares penge på etablering af boldbaner

*2 haller i forbindelse med hinanden vil være stort plus og kan driften sammen

*Mulighed for at udvide skolen, når der i fremtiden er brug for det

*Chance for at få billigere byggeri eller mere for pengene pga EU-midler.

Ønsket for dette læserbrev er at gøre opmærksom på at der rent faktisk ER gevinster ved at lægge en skole i Toreby! Og for at minde jer om at jeres egne indlæg og argumenter også oser af personlige følelser..

Sanne Stoffer

Rosenlundvej 11

4891 Toreby

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof