Vi lever i syrede tider

Af David Arnholm, nyhedsredaktør

­

Vi lever i syrede tider. Himlen over Falster er blå, kun dekoreret med helt naturlige skyer. Ingen af de vante kondensstriber fra fly på vej mod fjerne destinationer. Vi bliver hjemme.

Men da jeg kastede mig over lørdagens tipskupon, kom jeg på langfart. Her var det nemlig kampe mellem klubhold i Nicaragua, Jordan og Hviderusland, jeg skulle forsøge at forudsige udfaldet af. Kan Shakter Soligorsk mon leve op til favoritværdigheden og slå Neman Grodno? spurgte jeg mig selv. Og får Chinandega FC mon tæv, når gutterne på udebane skal op mod mægtige CD Jalapa?

Jeg satsede på dem med de sejeste navne og ofrede en ekstra helgardering.

Vi lever i syrede tider. Først fik vi besked på at nyse i albuen. Så skulle vi hilse på hinanden ved at støde albuerne sammen ... Nu skal vi holde to meters afstand og sender skeptiske blikke til hinanden. Er ham derovre smittet? Er hende der? Er du?

For en sikkerheds skyld sænker vi blikket, når vi skal passere en fremmed på fortovet lidt tættere, end godt er. Undgår vi øjenkontakt, undgår vi smitte, synes logikken at være.

Vi lever i syrede tider. Jeg husker, da frygten for, at skumle typer kunne aflure vores pinkoder, førte til indførelsen af "diskretionslinjer" ved kassen. Først i banken og på posthuset, siden i supermarkedet.

Nu myldrer gulvet med linjer i opmarchen til kasserne, så vi alle opfordres til at holde to meters afstand til hinanden i køen. Men inden jeg når kassen, har et sært bevægelsesmønster ledt mig gennem butikken: Kvinden foran reolen med mel spærrer den gang, jeg vil ned af, men hvis jeg i stedet svinger ned ad gangen med rødbeder og syltede agurker, kan jeg måske godt nå over til havregrynene uden at komme for tæt på ham ved hylden med tortillas og guacamole-mix ...

Vi lever i syrede tider. Pressemøder på tv med landets øverste ledelse er blevet en daglig foreteelse - iblandet fællessang med Faber. "Danmark nu blunder ...", mens politikere på speed vedtager love, vi for få måneder siden ville have troet, man skulle til diktaturstater for at finde.

Selv dronningen kom på skærmen med en tale til nationen, og jeg nåede ikke engang at få lavet kransekage. Plejer der ikke at være et varsel på et års tid, inden de stiller om til Amalienborg?

Vi lever i syrede tider. Situationen er for alvorlig til aprilsnar, mener mange af dem, der ellers normalt kaster sig ud i den slags. Til gengæld kommer der en lind strøm af sande historier, der i en anden tid ville lyde som en aprilsnar. Som da Naturstyrelsen i fredags meldte, at så mange mennesker valfarter til Møns Klint, at politiet har anmodet om at få ensrettet trapperne. Aprilssandhed!

Vi lever i sandhed i syrede tider, men så er det jo rart at have faste holdepunkter som tipskuponen. På lørdag gælder det spændende kampe fra Hviderusland, Burundi og Tajikistan med hold som FC Slutsksakhar, mægtige Musongati og undertippede Bujumbura City.

Og kuponen fra i lørdags? Det glippede med at få 13 rigtige, for ikke i min vildeste fantasi havde jeg forestillet mig, at Shakter Soligorsk skulle spille så bleg en gang corona-bold, at Neman Grodno fik lov at slippe med 0-0. Jeg havde glemt at tage med i beregningen, at vi lever i syrede tider ...