Annonce
Erhverv

Dansk podcast-satsning vil have mere end 100.000 kunder

Serieiværksætteren Morten Strunge er en af stifterne af podcast-platformen Podimo, der tirsdag er gået i luften. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Podcast-platformen Podimo er tirsdag blevet lanceret. Bag selskabet står flere kendte personer.

Podcasts er et hit blandt mange, og fra tirsdag er der kommet et nyt sted at lytte til diverse lydudsendelser.

Selskabet Podimo er gået i luften med en platform, hvor lyttere enten kan vælge en gratis version eller en version, som koster 39 kroner per måned.

Forskellen mellem de to versioner er, at der er ekstra meget indhold i den version, der koster penge.

Podcastere, der leverer indhold til Podimo, får desuden del i den omsætning, som selskabet henter ind via sine månedlige abonnenter.

Bag Podimo står blandt andre pianist og tidligere musikchef i Tivoli Nikolaj Koppel og serieiværksætteren Morten Strunge, der tidligere har startet flere selskaber for siden at sælge dem.

- Jeg håber, at det her bliver startskuddet på en tjeneste, hvor vi forhåbentlig kommer et godt stykke over 100.000 abonnenter - og også gerne over 200.000 på sigt, siger Morten Strunge.

- Vi er lanceret i dag, og vi har allerede fået lige godt 2000 brugere om bord. Så det tegner allerede rigtig godt, tilføjer han.

Med sin erfaring med at starte selskaber for siden at sælge dem med en fortjeneste er det oplagt at spekulere i, om serieiværksætteren har samme ambition med Podimo.

Men det er der umiddelbart ikke planer om, fortæller han.

- Med det her projekt synes jeg, at jeg har meget mere langsigtede briller på. Jeg tror, at der kan blive en fantastisk forretning i Podimo, siger Morten Strunge.

I Podimos bibliotek af podcasts er der udsendelser fra flere kendte danskere som eksempelvis Casper Christensen og Frank Arnesen. Også karaktererne Fritz og Poul fra satireprogrammet "Rytteriet" har leveret indhold til tjenesten.

Foruden det dansksprogede indhold har Podimo også samlet en del podcasts på engelsk. Det skal hjælpe tjenesten med at få et ben uden for Danmark.

- Det er ikke kun et dansk medie. Man vil også kunne lytte til rigtig mange engelske formater på tjenesten, siger Morten Strunge.

Podimo kan hentes som en app til ens smartphone. Det giver mulighed for at have de mange podcasts med sig på farten.

Ifølge en undersøgelse fra DR Medieforskning lyttede omkring en femtedel af danskerne sidste år til podcast ugentligt.

  • Morten Strunge
    Serieiværksætteren Morten Strunge er en af stifterne af podcast-platformen Podimo, der tirsdag er gået i luften. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof