Annonce
Erhverv

Danske pensionsselskaber stopper investeringer i skattely

Caymanøerne kom tidligere i denne uge på EU's sorte liste over skattely. Nu vil en række danske pensionsselskaber ikke investere nye penge i selskaber, der har hjemme på øen. (Arkivfoto) Foto: Gary Hershorn/Reuters

En række pensionsselskaber afstår fra nye investeringer i skattelyet Caymanøerne efter EU-sortlistning.

Når danskernes pensionspenge skal investeres i infrastruktur, ejendomme og skove, sker det indimellem i selskaber med adresse på Caymanøerne.

Men nu vil en lang række pensionsselskaber stoppe med nye investeringer. Det skriver Information.

Det sker, efter at EU i tirsdags besluttet at sætte øgruppen på sin sorte liste over skattely.

Informations rundspørge omfatter 11 danske pensionsselskaber.

Ti selskaber oplyser, at de fremover vil afholde sig fra at foretage nye investeringer i for eksempel infrastruktur, ejendomme og skove via selskaber, der har adresse på Caymanøerne. Danica Pension meddeler, at man vil tage sagen op til genovervejelse.

- Så længe EU mener, at Cayman skal være blacklistet, vil vi ikke lave nye investeringer der, siger ATP's skattechef, Lars Toft, til Information.

Det er et åbent spørgsmål, hvor længe Caymanøerne vil stå opført på EU's sortliste.

Tidligere har det eksempelvis affødt kritik, at Bermuda blev taget af listen efter bare nogle få måneder.

Men foreløbig får tiltaget mærkbar betydning for pensionsselskabernes måde at investere på. For ligesom andre investorer har de benyttet sig af Caymanøerne i stor stil. Eksempelvis havde ATP i 2019 investeret omkring 23,6 milliarder kroner i selskaber i øgruppen.

På linje med andre pensionsselskaber understreger ATP over for Information, at de ikke har haft nogen skattemæssig fordel af at investere gennem øerne, men har gjort det, fordi "mange internationale fonde vælger at placere sig her".

Ikke desto mindre får pensionsselskaberne kritiske ord med på vejen fra organisationen Oxfam IBIS.

Den henviser til, at Caymanøerne er nummer ét på listen over skattely hos organisationen Tax Justice Networks.

- Kriterierne på EU's skattelyliste er alt for svage. For det første undtager man en række europæiske lande på listen - herunder Luxembourg - der er kendt som et skattely, siger Christian Hallum, der er er skattespecialist hos Oxfam Ibis.

- Desuden er lande med en selskabskat på nul procent ikke nødvendigvis på listen, fordi det i sig selv ikke er nok for EU. Det gør listen slap, siger han til Ritzau.

ATP's skattechef, Lars Toft, afviser, at pensionsselskabet skulle have gjort noget forkert ved tidligere at have investeret gennem Caymanøerne.

- Det væsentlige for os er, at vi ikke indgår i investeringsstrukturer, der gør brug af aggressiv skatteplanlægning. EU-listen er bare en af de mange faktorer, vi kigger på, siger han til Information.

Ingen af de pensionsselskaber, Information har været i kontakt med, ønsker på nuværende tidspunkt at skille sig af med deres eksisterende investeringer.

Flere peger på, at det vil give store tab for pensionsopsparerne at sælge investeringerne.

Link til artikel på Information
  • Cayman
    Caymanøerne kom tidligere i denne uge på EU's sorte liste over skattely. Nu vil en række danske pensionsselskaber ikke investere nye penge i selskaber, der har hjemme på øen. (Arkivfoto) Foto: Gary Hershorn/Reuters
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet