De rige er blevet rigere og de fattige fattigere

Uligheden i Danmark er vokset mærkbart over de sidste ti år. Det betyder, at gini-koefficienten, der måler økonomisk ulighed, er vokset.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

- I løbet af de seneste ti år er indkomstniveauet stort set uforandret for de ti procent med lavest indkomst, hvorimod dem i toppen af indkomstfordelingen har oplevet indkomststigninger.

- De foregående to årtier bød på større økonomisk fremgang i lavindkomstgrupperne, skriver Danmarks Statistik.

Statistikken viser, at måler man på disponibel indkomst korrigeret for inflation og familiestørrelse, så er grænsen for, hvornår man er blandt de ti procent fattigste, falder med en procent de seneste ti år. Modsat er grænsen for at være blandt de rigeste steget med 18 procent.

- I de seneste årtier har tendensen været, at indkomststigningerne har været højest i toppen af indkomstfordelingen, skriver Danmarks Statistik og fortsætter om de ti procent fattigste:

- Gruppen består i 2017 i stort omfang af studerende samt andre udeboende unge og nytilkomne indvandrere uden for arbejdsmarkedet.

- Mange af dem modtager nogle af de laveste offentlige ydelser i form af SU, uddannelseshjælp og integrationsydelse. For mange i gruppen er perioden med så lave indkomster midlertidig, skriver Danmarks Statistik.

Samlet er gini-koefficienten steget til 29,32. I 1987 lød den på 22,07 ifølge Danmarks Statistik.

- Det er et problem, for det øger polariseringen i samfundet og mindsker sammenhængskraften, siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen.

- Vi er i gang med at ødelægge det, der har været det stærke fundament under det danske samfund.

- Man har givet skattelettelser på dyre biler, til investorer og de rigeste. De penge kunne man have investeret i de svage grupper i stedet.

Danmarks Statistik skriver yderligere, at antallet af personer, der lever i lavindkomstfamilier er øget fra 8,3 procent i 2016 til 8,8 procent i 2017.

Hos Nykredit noterer cheføkonom Tore Stramer, at ulighed i indkomstudviklingen ikke er godt for væksten.

- Det er selvsagt bemærkelsesværdigt, at de laveste indkomstgrupper tilsyneladende ikke har taget del i de sidste ti års tydelige indkomstopsving i danske økonomi.

- Det springer dertil i øjnene, at det er en ny udvikling, vi ikke har set tidligere.

- Erfaringerne viser, at forbrugstilbøjeligheden er lavere for de højeste indkomstgrupper. Det betyder, at en mindre del af de seneste års fremgang i den disponible indkomst vil blive omsat i forbrug og private investeringer, skriver cheføkonomen.