Annonce
Erhverv

Hardi har travlt og efterlyser folk

Jens Kristensen, ny direktør på Hardi i Nørre Alslev, har grund til at være tilfreds. Der er massiv efterspørgsel på fabrikkens produkter. Også de store, højteknologiske sprøjter. Foto: Anders Knudsen

Den store sprøjteproducent med 450 ansatte i Nørre Alslev har fyldte ordrebøger.

NØRRE ALSLEV Der er heftig travlhed på en af landsdelens allerstørste virksomheder, Hardi International A/S i Nørre Alslev.

I øjeblikket er man oppe på cirka 450 medarbejdere på Herthadalvej. Men der er brug for flere.

- Vi har fortsat ledige job. Det gælder både ufaglærte og faglærte - ikke mindst smede, siger administrerende direktør Jens Kristensen.

For kort tid siden valgte man at fastansætte cirka 50 af de på det tidspunkt midlertidigt ansatte medarbejdere.

- Det gjorde vi naturligvis primært, fordi vi mener at kunne se, at den nuværende travlhed og det høje aktivitetsniveau vil fortsætte en længere periode. Og så har vi jo også altid en situation, hvor vi gerne vil kunne holde på de gode medarbejdere - og tiltrække nye. Lige nu er der altså ledige job. Vi har pres på produktionen, og der bliver virkelig arbejdet hårdt hele vejen rundt i virksomheden, så der er al mulig ros til medarbejderne for det, understreger Jens Kristensen.

Hardi producerer i treholds-skift i størstedelen af produktionen.

- Vi har øget efterspørgsel på en lang række markeder. Lige nu får vi reelt også flere ordrer ind, end vi kan levere ud af fabrikken. Så kunderne oplever i nogle tilfælde lidt længere leveringstider, siger Jens Kristensen.

I øjeblikket er man oppe på cirka 450 medarbejdere på Herthadalvej. Foto: Anders Knudsen

Overskud

Han tiltrådte for et par måneder siden som ny administrerende direktør for Hardi og har altså på mange måder fået en flyvende start.

Men opgaven lyder ikke "kun" på at sikre en travl produktion af sprøjter til landbrugskunderne over hele verden - men også at sikre et tilfredsstillende overskud af anstrengelserne.

- Lønsomheden i firmaet skal op. Det står i top på ejernes plan, og det er jeg helt afklaret med. Men netop med et krav om bedre afkast er det selvfølgelig en markant fordel for alle, at vi ikke skal tage hul på opgaven i en tid med manglende ordrer. Vi har som sagt travlt - og jeg synes da også, at vi kan tillade os at se optimistisk på mulighederne for at løfte indtjeningen, siger Jens Kristensen.

- Hvad angår lønsomheden har man en meget tålmodig ejer. Men nu skulle vi gerne komme videre, tilføjer han.

Den store Nørre Alslev-fabrik ejes af den franske Exel-koncern. Nu i øvrigt også meget bogstaveligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fabriksbygning solgt

Hardi International A/S har indtil sidste år været ejer af fabriksbygningerne på godt 47.000 kvadratmeter på Herthadalvej.

De blev sidste år solgt i en intern handel til Exel. Nu er Hardi lejer. Ændringen - som på sin vis mest er af bogholderimæssig karakter for koncernen som helhed - var medvirkende till, at Hardi i seneste regnskabsår 2019-2020 (regnskabet fremlagt sidst i februar i år) fik løftet resultatet. Men ellers har man ikke siden 2017 haft et reelt overskud. Det skal der altså meget gerne ændres på nu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Højteknologi

Hardi er de senere år også for alvor gået ind i højteknologiske produkter med sensor- og kamerastyrede sprøjter. Sideløbende er teknologiske udviklingsopgaver ligeledes hentet "hjem" til Nørre Alslev også fra udlandet.

Flagskibet også på udviklingsfronten er Hardi Aeon, som allerede er efterspurgt.

- Præcis, intelligent sprøjtning er på alle måder en fordel. Det er til gavn for miljøet, fordi der kun plantebeskyttes, hvor det er påkrævet, og samtidig også til gavn for landmanden økonomisk, fastslår Jens Kristensen.

Hvad angår landmændenes økonomi i øvrigt, er der her en væsentlig årsag til, at Hardis sprøjter er så efterspurgte - og travlheden på fabrikken så stor - som tilfældet er.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Perfekt storm

- Vi har på flere store markeder noget, der ligner "en perfekt storm" i positiv forstand. I Australien har man for eksempel haft godt med nedbør. Også i Nordamerika er forholdene gunstige. Generelt er der ligeledes gode priser på afgrøderne. Også her i Europa går det økonomisk ganske fornuftigt - trods corona. Der er også gode støtteordninger til de produktioner, der har været pressede. Alt sammen betyder øget investeringslyst i landbruget. Og det mærker vi her i Nørre Alslev ved øget efterspørgsel og en højsæson, som ikke ser ud til at flade ud lige med det første, konstaterer Jens Kristensen.

  • Jens Kristensen, ny direktør på Hardi i Nørre Alslev, har grund til at være tilfreds. Der er massiv efterspørgsel på fabrikkens produkter. Også de store, højteknologiske sprøjter. Foto: Anders Knudsen
  • I øjeblikket er man oppe på cirka 450 medarbejdere på Herthadalvej. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier