Annonce
Erhverv

Jurister: Finanstilsyn tolker regel for snævert i hvidvasksag

Finanstilsynets ageren i Danske Bank-sagen er usædvanlig, mener flere jurister.

En række jurister sår tvivl om centrale dele af Finanstilsynets redegørelse, hvor det frikender sig selv i hvidvasksagen om Danske Bank.

Det skriver Information.

I sagen strømmede 1500 milliarder kroner gennem bankens estiske filial. Men ansvarlige i Danske Bank sagde i 2007, 2012 og 2013 til Finanstilsynet, at forebyggelsen af hvidvask var tilfredsstillende.

Finanstilsynets hovedopgave er at holde øje med blandt andet pengeinstitutter.

I sin redegørelse forsvarer Finanstilsynet sig med, at selv om banker skal give korrekte oplysninger til tilsynet, står der intet i loven om, at banker er forpligtet til at orientere Finanstilsynet, hvis det senere viser sig, at oplysningerne var forkerte.

Sådan kan man dog ikke stille det op, mener Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

- Det er usædvanligt, at en offentlig myndighed, der er sat til at føre tilsyn, tænker sine egne redskaber så restriktivt, som Finanstilsynet gør i det her tilfælde. Dermed indskrænker tilsynet sin egen effektivitet, siger han til Information.

Professoren bakkes op af Frederik Waage, som har en doktorgrad i jura og arbejder ved Syddansk Universitet, hvor han forsker i forvaltningsret.

Ifølge ham kan Finanstilsynet ikke henvise til, at det ikke står eksplicit i loven, at bankerne skal rette forkerte oplysninger.

- Hvis tilsynet har eller burde have en indikation af, at der er noget galt, så har de både pligt og hjemmel til at undersøge det, siger han til avisen.

Allerede i 2007 blev tilsynet advaret af den russiske centralbank om "mulig kriminel aktivitet og hvidvask" anslået til milliarder af rubler om måneden.

I 2012 og 2013 var det det estiske tilsyn, som kontaktede Finanstilsynet om mulige hvidvask-problemer.

Finanstilsynet har flere gange efterfølgende erkendt, at det stolede for meget på oplysninger fra Danske Bank.

Finanstilsynet har ikke ønsket at stille op til interview med Information. I en mail til avisen skriver vicedirektør Rikke-Louise Petersen:

- Finanstilsynets forslag skal tydeliggøre virksomhedernes forpligtelse til af egen drift at kontakte Finanstilsynet, hvis det efterfølgende viser sig, at de oplysninger, virksomheden tidligere har givet, giver et forkert billede af forholdene i virksomheden.

Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof