Annonce
Erhverv

Lokal ledighed trodser corona

Ledigheden på Lolland-Falster har efter forårets nedlukning været inde i en positiv udvikling. Foto: Anders Knudsen/Arkiv

Marginalt flere ledige på Lolland-Falster end et år tidligere.

Ledigheden på Lolland-Falster var samlet set marginalt højere i september end tilfældet var i september 2019 - altså godt et halvt år før covid-19 satte meget i stå og var skyld i, at samfundet blev lukket ned.

Det viser de seneste ledighedstal for Guldborgsund og Lolland kommuner (se faktaboks red.).

I Guldborgsund Kommune var ledigheden i september 2020 således 0,7 procentpoint højere end samme måned året før.

I Lolland Kommune var ledigheden 0,9 procentpoint højere i september 2020 i forhold til september 2019.

Det er der al mulig grund til at glæde sig over, lyder det fra Ole K. Larsen (V), formand for beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune.

- Vi har de seneste måneder set en positiv udvikling i ledigheden. Antallet af nytilmeldte ledige i september og oktober ligger antalsmæssigt meget tæt på niveau med de samme måneder sidste år, fortæller Ole K. Larsen.

Han understreger dog, at kultur- og restaurationslivet fortsat er presset på grund af de coronarestriktioner, som hersker.

- Men omvendt har bygge- og anlægsbranchen travlt og har haft det i hele perioden, konstaterer Ole K. Larsen.

Han hæfter sig også ved, at ledigheden blandt de 16- til 24-årige i september 2020 var lavere end tilfældet var i september 2019.

Ledigheden i den gruppe var på 2,7 procent i september 2019, mens ledigheden i september 2020 var faldet til 2,4 procent.

- I reelle tal er der tale om 11 personer, men vi har i kommunen netop ekstra fokus på den aldersgruppe, og det er glædeligt, at det fokus viser sig i tallene, siger Ole K. Larsen.

Ovre det værste

Helt generelt glæder beskæftigelsesudvalgsformanden sig over udviklingen i ledigheden, der i forsommeren udtrykte stor bekymring for udviklingen i ledigheden.

- Vi er ovre det værste og er kommet væsentligt bedre igennem, end jeg frygtede for et halvt år siden, siger han.

Vibeke Grave (S), formand for social- og arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune, er helt på linje med Ole K. Larsen.

- Vi er vidner til en positiv udvikling i ledigheden. Det var svært at forudse i foråret, hvor vi var på vej hen. Men det er gået mere skånsomt, end man havde turde drømme om, siger Vibeke Grave og tilføjer dog:

- Også her i kommunen er restaurations- og oplevelsesbranchen presset. Eksempelvis Lalandia har udfordringer, konstaterer hun.

Vibeke Grave pointerer dog, at netop Lolland-Falster under coronakrisen ikke er blevet ramt så hårdt af ledighed, som andre dele af landet.

- Især hovedstaden er hårdt ramt. Det skyldes, at netop hotel- og restaurationsbranchen samt oplevelsesindustrien fylder meget dér. Her på Lolland fylder det ikke i samme grad ligeså meget. Byggeriet og industrien har hele tiden været i gang, og derudover har vi haft rigtigt mange danske turister i år, siger Vibeke Grave, der også udtrykker håb for fremtiden.

- Der er i hvert fald job nok at få på Lolland-Falster. Jeg kan tværtimod være bekymret for, om der - især med Femern Bælt-byggeriet - vil være kvalificerede folk nok til de job, der kommer, siger hun.

- Corona eller ej, så kan vi kun være optimister, slår Vibeke Grave fast.

Antal fuldtidsledige:
sept./2019 sept./2020 udvikling
Hele landet 99.217 126.898 27,9 procent
Guldborgsund 1.022 1.195 16,9 procent
Lolland 699 826 18,2 procent

Ledighedprocent:
sept./2019 sept./2020
Hele landet 3,5 4,5
Guldborgsund 3,9 4,6
Lolland 4,2 5,1
Kilde. Danmarks Statistik

  • Ledigheden på Lolland-Falster har efter forårets nedlukning været inde i en positiv udvikling. Foto: Anders Knudsen/Arkiv
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof