Nordea: Boligaftale kan have positiv effekt på LF-boligmarked.
På landsplan kan over 700.000 boligejere se frem til at få i alt cirka 13 milliarder kroner tilbage fra staten, fordi de har betalt for mange penge i skat på grund af for høje ejendomsvurderinger.
Det oplyste Skatteministeriet for en uge siden, efter at et bredt flertal i Folketinget - bestående af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance - er blevet enige om en boligskatteaftale.
Det er især i landdistriktskommunerne, deriblandt på Lolland-Falster, at boligejerne gennemsnitligt har flest penge til gode.
Ifølge Skatteministeriet vil boligejere i Lolland Kommune i gennemsnit få 19.000 kroner udbetalt, mens boligejere i Guldborgsund Kommune har udsigt til i gennemsnit at få 14.250 kroner retur.
Tilbagebetalingen sker til de boligejere, der har betalt skat af for høje ejendomsvurderinger fra 2011 og frem til i år.
Anita Hessel Pedersen, filialdirektør i Nordea i Nykøbing, understreger, at der i ovenstående tal fra Skatteministeriet er tale om gennemsnitstal.
- Der kan derfor være store udsving fra ejendom til ejendom på Lolland-Falster i forhold til, i hvor høj grad ejendoms- og grundvurderingen historisk har været vurderet for høj og derfor vil udløse boligskat tilbagebetalt. Dermed er det ikke alle boligejere på Lolland-Falster, der kan forvente at få boligskat tilbagebetalt. Det afgørende i den forbindelse bliver de nye ejendomsvurderinger, der kommer senere på året. Det er i øjeblikket den ubekendte faktor, siger Anita Hessel Pedersen.
De boligejere, der bliver vurderet til at have betalt for meget i boligskat fra 2011 til 2019, vil kunne forvente at få boligskat tilbage i 2021. De boligejere, der vurderes til at have betalt for meget i boligskat i 2020, vil kunne forvente, at den del af boligskatten tilbage i 2022.
- Man kan sammenligne det med årsopgørelse, der kommer hver år i foråret. I forhold til boligskatten er der dog indbygget i aftalen, at boligejere, der har betalt boligskat af for lave vurderinger, ikke får en regning med tilbagevirkende kraft, siger Anita Hesse Pedersen.
Et andet element i boligskatteaftalen er, hvordan den fremadrettede boligskat vil påvirke boligejerne på Lolland-Falster.
Et nyt loft indført
Anita Hessel Pedersen mener, at det er værd at bemærke, at der i aftalen er indført et nyt loft over grundskyldspromillen.
Loftet over grundskyldspromillen sænkes fra 34 til 30 promille. Kommunerne kan derudover ikke hæve grundskyldspromillerne eller dækningsafgiftssatserne i 2021-2028, men kommunerne kan sænke dem.
- I dag er grundskyldspromillen i Guldborgsund Kommune 32,34 promille og i Lolland Kommune er grundskyldspromillen 33,09. Det betyder alt andet lige, at boligejerne på Lolland-Falster vil opnå en besparelse på den del af boligskatten. Men det er naturligvis også afhængigt af de nye grundvurderinger. Grundskylden må dog maksimalt stige med 2,8 procent om året for årene 2022 til 2024, siger hun.
Når det gælder de kommende nye ejendomsvurderinger, er der i aftalen også indlagt et forsigtighedsprincip, der betyder at skattegrundlaget bliver fratrukket 20 procent af ejendomsvurderingen.
Ejendomsværdiskatten lempes med cirka 3 milliarder kroner i 2021-2023.
Boligskatterne lempes varigt med cirka 0,6 milliarder kroner før tilbageløb, set i forhold til hvis boligskatteomlægningen ville være blevet gennemført i 2021.
Grundskylden kan højst stige med 2,8 procent årligt i 2022-2024.
Den obligatoriske indefrysningsordning for grundskyld gøres frivillig. Det betyder, at man kan vælge at betale den indefrosne grundskyld fra 2021. Hvis man vælger at fastholde indefrysningen, vil det stadig være rentefrit.
De kommunale grundskyldspromiller kan ikke sættes op i 2021-2028.
De kommunale dækningsafgiftssatser kan ikke sættes op i 2021-2028.
Tilbagebetaling til de boligejere, der har bebetalt boligskat af for høje vurderinger i 2011-2020. Aktuelt forventes i alt cirka 13 milliarder kroner tilbagebetalt.
Mere attraktivt at flytte
Ejendomsværdiskatten nedsættes i hele landet fra 2021. Den almindelige ejendomsværdiskattesats sænkes fra 1,0 procent af beskatningsgrundlaget til 0,92 procent i 2021. I 2024 sættes ejendomsværdiskattesatserne yderligere ned.
- Det sker for at sikre, at de nye forventeligt højere ejendomsvurderinger ikke fører til skattestigning for boligejerne. Den almindelige ejendomsværdiskattesats sænkes til forventet 0,55 procent i 2024, lyder det fra Anita Hessel Pedersen.
Helt generelt vurderer Anita Hessel Pedersen, at boligskatteaftalen kan have en positiv effekt på landsdelens boligmarked med de aktuelle boligpriser.
- Der har historisk ikke været markante udsving i prisniveauet på Lolland-Falster, sammenlignet med hovedstaden, hvor boligpriserne er steget voldsomt de sidste 20 år. Det vil betyde, at sænkelsen i boligskatterne alt andet lige vil komme boligejerne på Lolland-Falster til gode, mens det i nogle dele af hovedstadsområdet på sigt vil kunne medføre en stigning i boligskatterne på grund af forventeligt markant højere vurderinger, siger hun og tilføjer.
- Det kan medføre, at det bliver mere attraktivt at flytte udenfor storbyerne til eksempelvis Lolland-Falster. Det kan i så tilfælde medføre højere boligpriser i landsdelen, siger hun.
Ifølge Skatteministeriet står nuværende boligejerne i Lolland Kommune til at opnå en gennemsnitlig skattelettelse på mere end 30 procent i 2024, mens det for nuværende boligejere i Guldborgsund Kommune tegner til en gennemsnitlig skattelettelse på mellem 25 og 29 procent.
Anita Hessel Pedersen understreger endnu engang, at der er tale om gennemsnitlige tal.
- Det er derfor som boligejer vigtigt at se på forholdene omkring ens egen konkrete bolig, når det handler om at vurdere effekterne af den netop indgåede boligaftale, siger hun.
-
Anita Hessel Pedersen, filialdirektør, Nordea Nykøbing. Foto: Ingrid Riis
