Annonce
Erhverv

Økonomisk opsving er med til at give færre dårlige betalere

Der er nu knap 195.000 danskere i RKI-registret. Det viser tal fra Experian, som står bag registret. (Arkivfoto) Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Flere års højkonjunktur har været med til at sænke antallet af RKI-registrerede til under 200.000 personer.

De seneste års positive udvikling i dansk økonomi ser ud til at have hjulpet på antallet af dårlige betalere.

Siden januar 2014 har der været et fald i antallet af personer i RKI-registret, der er Danmarks største register over dårlige betalere.

Ved årsskiftet var 195.000 danskere i RKI-registret. Det er 16 procent færre end i 2014, da tallet var størst.

Det oplyser Experian, som ejer og driver RKI-registret.

- Vi har igennem en årrække set antallet af dårlige betalere falde. Langt henad vejen er det en naturlig og positiv konsekvens af den højkonjunktur, vi oplever i disse år.

- Det er en indikation på, at danskerne generelt har en sund privatøkonomi, og at vi er gode til ikke at bruge flere penge og stifte mere gæld, end vores økonomi kan bære, siger Bo Rasmussen, nordisk salgsdirektør i Experian.

Faldet i antallet af registrerede personer har været med til at reducere den samlede misligholdte gæld til 12,6 milliarder kroner. Det er markant lavere end de 16,9 milliarder kroner, som gælden var på, da den toppede i 2014.

Mens der er blevet færre personer i RKI-registret, er der til gengæld blevet flere sager i gennemsnit per registreret person.

I snit har hver person 2,73 sager i 2020 mod 2,66 sager sidste år.

Hos Forbrugerrådet Tænk, der tilbyder gældsrådgivning til folk med økonomiske problemer, hæfter vicedirektør Vagn Jelsøe sig ved den udvikling.

- Selv om antallet af dårlige betalere falder, så har vi stadigvæk en stor gruppe borgere, hvor regningerne bare hober sig op. Det kan vi også se i antallet af henvendelser, vi får, siger han.

Vagn Jelsøe mener, at der fortsat er brug for en bred indsats - herunder kampagner og undervisning i privatøkonomi - for at klæde især unge på til at lægge et budget og have styr på økonomien.

Samtidig nævner han selve mulighederne for at stifte gæld. Kort før jul blev der indgået en aftale om kviklån i Folketinget, som Vagn Jelsøe håber på en effekt af.

Det er heller ikke alle aldersgrupper, som har bidraget til de seneste års udvikling.

Blandt de 71-90-årige er andelen af RKI-registrerede personer steget lidt set over de seneste tre år.

Hvorfor det er tilfældet, har Bo Rasmussen ikke noget endegyldigt svar på.

- Men man kan forestille sig, at den ældre befolkning har haft mange år til at opbygge en gæld. Og jo ældre man bliver, desto sværere bliver det at komme ud af en negativ gældsmølle.

- Mange af dem arbejder ikke længere, så de bliver ikke rigtig påvirket af et økonomisk opsving, siger Bo Rasmussen.

Det viser sig også, at flere ældre skylder en del mere end de 65.000 kroner, som de RKI-registrerede personer i gennemsnit skylder væk.

  • PLUS/PFS Tal med dine fortrolige om din gæld
    Der er nu knap 195.000 danskere i RKI-registret. Det viser tal fra Experian, som står bag registret. (Arkivfoto) Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet