To sognepræster opretter sorggruppe for mennesker, som har mistet en nærtstående.
Svaret på ovenstående spørgsmål er et klart nej.
- Sorg er ikke farlig, selvom mange opfatter den sådan, konstaterer Rebekka Maria Brandt Kristensen, sognepræst i Søllested og den ene af de to præster, som her i oktober opretter en sorggruppe. Den anden er Susanne Oxholm Bay Jacobsen, sognepræst i Utterslev og Vindeby.
At miste sin ægtefælle eller sin partner er en helt grundlæggende ændring i ens tilværelse. Ingenting vil nogensinde blive det samme igen. Man kommer aldrig over det, men man kan lære at leve med sorgen, og her kan det hjælpe at tale med andre om sorgen. Særligt at tale med andre, som også har oplevet sorgen ved at miste, kan give en indsigt og en erkendelse, som er ganske unik og kan hjælpe en med at komme videre med det liv, som man jo stadig har - også selvom man har mistet sin livsledsager.
Sorgen er et tabu
I de første måneder efter at døden har været forbi, er det ikke noget problem at tale om sit tab. Det er helt naturligt, og alle er indstillet på at tale og lytte til den efterladte. Men så kommer der et tidspunkt, hvor det ligesom ligger i luften, at nu må "den sorgperiode da snart være overstået".
Nogle føler måske, at det er vanskeligt at tage emnet op. For måske gør man den efterladte ked af det ved at tale om den døde. Måske havde hun/han lige netop glemt det store tab, og så skal "jeg da ikke komme her og kradse op i såret"...
Men sådan er det ikke.
- Som efterladt er man så meget i sorg, at ingen kan gøre én mere ked af det ved at bringe sorgen op, slår Lene Bay Sørensen fast.
Hun mistede sin mand for et år siden. Efter kort tids sygdom. Hun deltog i den sorggruppe, som Rebekka og Susanne holdt i foråret, og havde stort udbytte af at møde og tale med andre i samme situation.
- Du er jo ikke alene i din sorg. Børn og svigerbørn og venner har også mistet et nært familiemedlem og en tæt ven. Så der er mange at tale med, fortæller 63-årige Lene Bay Sørensen, som føler, at hun har fået uvurderlig indsigt ved at deltage i sorggruppen.
Rebekka Maria Brandt Kristensen uddyber:
- I sorggruppen er man ligeværdige og har ingen relationer til hinanden ud over gruppen. Det gør, at dynamikken bliver en anden. Her kan du få lov til at græde, uden at nogen rynker på næsen ad det. Her kan du tale om din sorg uden, at nogen nogensinde tænker, at det er for meget. Her er en samhørighed, hvor gruppens medlemmer kan finde ind til noget fælles, en slags forløsning.
Lene supplerer:
- I gruppen kunne jeg sparre med de andre, som forstod, hvad jeg havde været igennem. For de havde prøvet det samme. Sorgen og savnet er der stadig, men det hjælper virkelig at tale og dele sine tanker med andre - også de negative. Dem, som man normalt ikke vil tillade sig selv at tænke.
Farlig sorg
Sorg er ikke farlig, indledte vi denne tekst med at skrive. Men det er faktisk et udsagn med modifikationer.
Rebekka Maria Brandt Kristensen forklarer:
- Sorg er en proces, som man kan bevæge sig ind i og ud af. Sorg er et vilkår og ikke en sygdom; men en ubearbejdet og ubehandlet sorg er skadelig. Udtrykket "at være syg af sorg" er faktisk ganske dækkende, og ubehandlet sorg er i dag en diagnose, som kræver behandling.
Sorggruppen begynder 10. oktober og løber derefter over fem mødegange den sidste 9. januar.
Tilbuddet er gratis og henvender sig til mennesker, som har mistet en ægtefælle/ partner. Møderne foregår i Vindeby præstegård. Tilmelding er nødvendig. Ring til Susanne Oxholm Bay Jacobsen på 54 93 20 30 og få en indledende snak.