Annonce
Femern

Alle anholdte søfolk udvises

Alle de 28 søfolk som blev anholdt bliver nu udvist. Foto: Jan Knudsen

Alle 28 søfolk som blev anholdt tirsdag har fået en bøde, indrejseforbud og udvises.

Alle de 28 russiske sømænd, der blev anholdt på Femern-byggeriet i tirsdags for at arbejde ulovligt, har fået deres sager behandlet af myndighederne, skriver Fagbladet 3F.

Det fortæller politiinspektør Peter Compen, der er leder af udlændingekontrolafdelingen i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

- Udlændingestyrelsen har behandlet alle sigtelserne og udfaldet er, som vi forventede. Alle 28 søfolk har fået en bøde for ulovligt arbejde i Danmark. Derudover får de et indrejseforbud på to år, siger han til Fagbladet 3F.

- Det betyder, at de alle skal udvises af landet hurtigst muligt, siger Peter Compen.

Da det drejer sig om regler indenfor udlændingeloven, er det Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelser i sagerne.

De 28 sømænd kan dog vælge at udfordre afgørelsen ved en domstol senere på måneden.

- Men det er ikke mit indtryk, at de vil gøre det. Det hele er foregået ganske stille og roligt, og de russiske sømænd har taget afgørelserne til sig, siger Peter Compen.

De 28 russiske sømænd er lige nu indlogeret på de to slæbebåde, de har arbejdet på for Femern-byggeriet. Bådene ligger for kaj i Rødbyhavn.

Politiet har inddraget mændenes papirer og pas, så de ikke kan forlade bådene og søge andet arbejde.

- De sejler ikke bare lige afsted, vi har alle deres dokumenter og har godt styr på dem, siger Peter Compen.

Herfra skal de russiske sømænd nu afvente at blive sendt hjem.

Det er Hjemrejsestyrelsen, en myndighed under Udlændingestyrelsen, der står for at sende russerne ud af Danmark.

I et mailsvar til Fagbladet 3F oplyser Hjemrejsestyrelsen:

- På nuværende tidspunkt er vores medarbejdere til stede og udfører den relevante hjemrejsesagsbehandling, blandt andet samtaler med hver enkelt af de russiske sømænd. Hjemrejsestyrelsen er i dialog med rederiet og arbejdsgiveren om, hvorvidt udsendelserne skal ske via slæbebådene eller med fly, står der i svaret.

For politiet og Udlændingestyrelsen er næste opgave at afgøre, hvilken sanktion, der skal ramme arbejdsgiveren til de 28 sømænd, som er blevet hyret under ulovlige forhold.

- Nu skal vi på baggrund af søfolkenes forklaringer og den efterforskning, vi ellers har gjort, finde frem til de rette arbejdsgivere og så skal de også sigtes for ulovligt arbejde, siger Peter Compen.

Det er det hollandske konsortium, Fehmarn Belt Contractors (FBC), der har hyret de russiske søfolk til at arbejde på Femern-forbindelsen.

Så sent som i går afviste FBC, at deres ansatte arbejdede ulovligt i Danmark. I stedet mente firmaet, at de danske udlændingemyndigheder og politiet tager fejl.

- FBC er af den opfattelse, at FN’s konvention om søfarendes arbejdsforhold (MLC) gælder for mandskabet på de internationale fartøjer, der er i gang i Rødbyhavn under Femern Bælt-projektet. Alle de arresterede besætningsmedlemmer arbejder i overensstemmelse med MLC’s regulativer, skrev pressetalsmand Arno Schikker til Fagbladet 3F.

Fagbladet 3F forsøger at få en kommentar fra Fehmarn Belt Contractors til, at de 28 sømænd nu er udvist af Danmark for ulovligt arbejde, men har indtil nu ikke fået svar.

Fagbladet 3F forsøger også at få en kommentar fra Femern A/S, den offentlige bygherre på Femern Bælt-forbindelsen, til afgørelserne og hvad de får af betydning på byggeriet, men har endnu ikke fået svar på flere henvendelser.

  • 10 rød  politi aktion mod ulovligt arbejde 8
    Alle de 28 søfolk som blev anholdt bliver nu udvist. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet