Annonce
Femern

Borgmester: Det har vi ventet på siden 2008

Holger Schou Rasmussen. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto

Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen er rigtigt godt tilfreds med, at byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen nu for alvor kan gå i gang.

- Det her har vi ventet på, siden 2008. Dagen i dag er der, hvor størstedelen af kontrakterne på byggeriet nu er indløst, og byggeriet kan gå i gang. Det er én lang julegave, for gevinsterne bliver større og større i de kommende år og topper først i 2025-26, hvor der vil være rigtigt mange mennesker i gang dernede.

Sådan lyder reaktionen fra Lolland Kommunes borgmester Holger Schou Rasmussen (S) på, at byggeriet af den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland under Femern Bælt nu officielt er sat i gang.

I første omgang er det dog stadig kun forberedelserne til selve byggeriet, der kører videre, men med igangsættelsen af byggeriet af blandt andet den store tunnelelement-fabrik bliver det hele mere konkret nu.

Selvom borgmesteren har fulgt forberedelserne til projektet i 12 år, bliver han ifølge eget udsagn stadig overrasket over, hvor stort det bliver. Og han håber, at Lolland også kan profitere af det, når byggeriet engang står færdigt.

Eksempelvis håber han, at tunnelelementfabrikken, som ellers efter planen skal rives ned igen, når tunnellen står færdig, kan få lov at blive liggende.

- Vi kan jo være heldige, at det ender med at blive en permanent fabrik, så de også skal lave elementer til andre nye projekter i Danmark eller Europa, siger han og nævner en havnetunnel i København som et muligt eksempel.
- Det betyder jo noget, hvis den kan skabe arbejdspladser her i området i måske 15 år, tilføjer han.

Holger Schou Rasmussen ser i det hele taget lys - om ikke for enden af tunnellen, så i hvert fald forude - for Lolland.
- De helt store muligheder for Lolland starter nu. Når forbindelsen er færdig, får vi langt hurtigere togforbindelser til eksempelvis Hamburg og Berlin. Når man ligger ved det, nogle betragter som "verdens ende", er det svært at skabe udvikling. Men hvis man kan vende sig mod arbejdsmarkedet 360 grader rundt, så er der store muligheder, mener han.

- Jeg tror, at folk - blandt andet i forbindelse med coronanedlukningen, hvor mange valgte at holde sommerferie hjemme i Danmark - er blevet langt mere opmærksomme på Lolland-Falster og har fundet ud af, at det faktisk slet ikke er så slemt et område.

- Men først og fremmest flytter folk jo til et område, hvis der er arbejde at få. Det var også derfor, vi for to år siden satte gang i en bosætningsstrategi, tilføjer Holger Schou Rasmussen og fremhæver Lollands placering med overskuelig afstand til både det øvrige Skandinavien og Centraleuropa, når først tunnellen åbner.

  • Holger Schou Rasmussen. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet